Giambattista Tiepolo

Tidligt liv, familie og uddannelse i Venedig

Giambattista Tiepolo trådte ind i verden den 5. marts 1696 som den yngste af seks børn født af Orsetta og Domenico Tiepolo. Hans far arbejdede som en lille skibskøbmand, men han gik bort, mens Giambattista stadig var et barn. Familien var bosat i Venedig, hvor den lille dreng blev døbt den 16. april 1696 i den lokale kirke San Pietro di Castello. Disse formative år i den venetianske lagune skabte det helt særlige miljø, som lagde fundamentet for hans fremtidige mesterskab i at mestre lysets og farvernes subtile spil.

Hans formelle uddannelse tog sin begyndelse i værkstedet hos Gregorio Lazzarini. Under Lazzarinis vejledning lærte han kompositionens disciplin og de tekniske krav, der kendetegner den venetianske tradition. Allerede i midten af 1710'erne begyndte hans kunstneriske hånd at vise sig i det offentlige rum. Hans tidligste kendte værker er afbildningerne af apostlene i de buede felter i Santa Maria dei Derelitti i Venedig, dateret 1715–16.

• Afbildninger af apostlene, 1715–16

Mæcener, værksted og de monumentale bestillinger

Giambattista Tiepolo’s kunstneriske rækkevidde strakte sig langt ud over Venedigs bugtende kanaler. Han var en utrolig produktiv maler, der bevægede sig ubesværet mellem Italien, Tyskland og Spanien for at imødekomme de mange krav fra dem, der havde magten til at bestille monumentale kunstværker. Hans navn prydede listerne hos Italiens mest etablerede adelsslægter og adskillige religiøse ordener. Han besad endda den prestigefyldte stilling som maler for Dogen Giovanni II Cornaro. Denne konstante strøm af opgaver nødvendiggjorde et yderst effektivt værksted, der kunne håndtere det enorme omfang af hans skabende virke.

Omfanget af hans bestillinger spejlede ofte de store ambitioner i de hoffer, han besøgte. Han modtog opgaver fra de kongelige huse i Spanien, Tyskland, Sverige og Rusland, idet disse mæcener søgte hans unikke evne til at transformere enorme flader gennem et mesterligt samspil mellem lys og farve. Hans ry voksede på tværs af Europa, og hans samtidige anerkendte ham som det 18. århundredes mest kapable maler af storslåede, dekorative freskoer. Han malede ikke blot vægge; han besvarede monarkernes og den høje klerikale magts kald ved at fylde deres sale med en følelse af evig bevægelse og lysende storhed.

Teknik og kunstnerisk stil

Giambattista Tiepolo arbejdede inden for rokokostilen med et gennemtrængende fokus på en følelse af luft og bevægelse. Hans penselstrøg skaber ofte et skimmer af lys, der synes at udgå fra selve figurerne. Han opbyggede sine kompositioner med blege, blå himle og sølvagtige skyer, som han punkterede med glimt af rose, gul og orange. Denne tilgang gjorde det muligt for ham at transformere tunge lofter til åbne, lysfyldte rum. Han trak tungt på Veroneses traditioner, især i sin brug af elegante kostumer og storslåede arkitektoniske rammer. Hans farvepaletter spejler ofte det særlige lys, man finder på den venetianske himmel.

Kunstnerens hånd bærer præg af indflydelse fra flere forgængere. Han søgte mod Tintorettos dramatiske kvaliteter og værkerne fra Sebastiano Ricci, Giovanni Battista Piazzetta og Federico Bencovich. Disse indflydelser hjalp ham med at udvikle en måde at håndtere lys og skygge på, som føltes både teatralsk og naturlig. Hans evne til at mestre rum i stor skala hvilede på en dyb forståelse for, hvordan farve interagerer med lys. Han benyttede ofte tynde lasurer for at opnå en følelse af dybde, en metode der hjalp ham med at mestre de enorme, åbne kompositioner, som hans store fresker krævede.

Mesterværker og bemærkelsesværdige værker

Maria Himmelfart i San Giorgio Maggiore står tilbage som hans mest betydningsfulde bedrift. I dette værk stiger Jomfru Maria mod himlene, omgivet af en himmelsk procession af skikkelser. Denne storslåede komposition benytter farver og bevægelse til at trække beskueren ind i en åndelig scene. Ikke langt derfra fanger hans Triumf af Sankt Peter i Peterskirken i Rom en storslået pavekroning gennem minutiøs detalje og lys.

Hans evne til at mestre lyset er tydelig i De hellige tre kongers tilbedelse, en olieskitse der afslører hans tekniske tilgang. Værket anvender tynde lasurer til at skabe en følelse af dybde og luminans. I andre sammenhænge overførte han de samme principper til massive overflader. Den sidste nadver, malet i 1745, findes i Louvre i Paris. Hans senere år bød på skabelsen af Den ubesmittede undfangelse, malet mellem 1767 og 1769.

Giambattista Tiepolo har en enestående evne til at håndtere menneskeligt drama og historiske motiver, hvilket ses i hans mange forskellige bestillinger. Mødet mellem Antonius og Cleopatra er en del af samlingen på Metropolitan Museum of Art i New York. Disse værker vidner om en gennemgående interesse for, hvordan figurer indtager rummet, uanset om det er i en lille skitse eller i en enorm arkitektonisk ramme.

Blandt hans mange lysende værker finder vi:

• Bebudelsen, 1724
• Apollo og Marsyas, 1725
• Fajet og Apollo, 1730
• Perseus og Andromeda, 1730
• Slagningen af slangerne, 1732
• Jupiter og Danae, 1736

De storslåede fresker i Würzburg

I Tyskland rummer Würzburg Residenz nogle af Giambattista Tiepolos mest ekspansive værker. Trappeopgangen i Residenz prydes af en monumental loftsfresko, der fundamentalt ændrer menneskets opfattelse af rummet. Når man kaster blikket opad, synes arkitekturen at opløses i en lysende, skyfyldt æter, hvor guder og dødelige eksisterer side om side. Maleriet benytter sig af en teknik, der inviterer beskueren til at se nedefra og op, hvilket får det tunge murværk til at virke som om, det forsvinder i det uendelige himmelrum.

Den Kejserlige Sal i Residenz huser endnu en massiv loftsfresko, udført mellem 1751 og 1752. Dette værk står som en af de største og mest betydningsfulde fresker i Europa. Det præsenterer en hvirvlende vortex af lys og farver, hvor allegoriske figurer danser blandt skyerne for at hylde Habsburg-slægten. Penselstrøgene skaber en illusionistisk dybde, der erstatter det fysiske loft med en levende scene fyldt med historie og retfærdighed.

Arv og kunstnerisk indflydelse

Omfanget af hans produktion er fortsat enormt og har efterladt et livsværk, der omfatter omkring 800 malerier og 2.400 tegninger. Giambattista Tiepolo var en central skikkelse i det 18. århundredes venetianske skole og bevægede sig gennem hoffer i Italien, Tyskland og Spanien. Hans evne til at opsuge farvesproget fra Paolo Veronese var så dyb, at hans samtidige gav ham øgenavnet Veroneseredivio. Han nøjedes ikke med blot at kopiere fortiden; han oversatte den venetianske traditions lys og farver til et nyt, ekspansivt sprog for rokokoperioden.

Hans tilstedeværelse i den dekorative kunst mærkedes over hele Europa. Han blev beskrevet som det 18. århundredes største dekorationsmaler i Europa – en mand hvis penselstrøg kunne forvandle et loft til en uendelig himmel. Han arbejdede med en sådan hastighed og lidenskab, at han kunne befolke enorme rum med guder og helgener. Hans indflydelse er tydelig i den måde, han håndterede lyset på, så det synes at udgå fra selve figurerne frem for fra en ekstern lyskilde.

• Den ubesmittede undfangelse (1767)
• De hellige tre kongers tilbedelse (omkring 1750)
• Mødet mellem Antonius og Cleopatra (1745)

Hvor man kan opleve hans værker i dag

For at finde hans penselstrøg må man ofte søge mod de selve rum, som han blev bestilt til at transformere. Hans malerier lever videre i de kirker, paladser og museer, som de oprindeligt blev skabt til. I Venedig mærkes hans nærvær i de stille kroge af Gallerie dell'Accademia og bag de majestætiske mure i Palazzo Labia. Han satte et uudsletteligt præg på arkitekturen i mange byer, i en rejse der førte ham fra de venetianske laguner til de prangende hoffer i Tyskland og Spanien.

Store samlinger over hele verden huser hans lærreder. Metropolitan Museum of Art i New York rummer flere af hans værker, herunder The Adoration of the Magi og The Meeting of Antony and Cleopatra. I Paris findes hans malerier i Louvre, mens Hermitage-museet i Sankt Petersborg bevarer hans visionære billedsprog. I Madrid finder man hans værker på Prado, herunder den lysende Immaculate Conception.

• Annunciation, omkring 1724 - Hermitage Museum, Sankt Petersborg
• The Last Supper, 1745 - Louvre, Paris
• The Immaculate Conception, 1767 - Museo del Prado, Madrid