Canaletto

Tidligt liv, familie og uddannelse

Giovanni Antonio Canal, af mange kendt som Canaletto, blev født i Venedig, Italien, den 18. oktober 1697. Han voksede op i et hjem, hvor perspektivets linjer og illusionen om rum var en naturlig del af dagligdagen. Hans far, Bernardo Canal, var maler med speciale i teaterkulisser, og hans mor var Artemisia Barbieri. Fra en tidlig alder observerede Canaletto, hvordan hans far konstruerede baggrunde til scenen, og han lærte, hvordan man får en flad overflade til at fremstå som en dyb, tilbagetrækkende gade eller en storslået sal.

Hans formelle uddannelse begyndte under sin fars vågne øje. Han arbejdede ikke alene; han var i lære sammen med sin bror, hvor de begge lærte det komplicerede håndværk bag teatermaleri. Dette tidlige arbejde krævede en præcis forståelse for, hvordan lyset rammer en overflade, og hvordan arkitektur kan manipuleres til at bedrage øjet. De år, han brugte på at arbejde med scenografi, lagde det tekniske fundament for hans senere interesse for de faktiske bygninger og vandveje i Venedig.

Indflydelsen fra familiens erhverv fulgte ham, efterhånden som han bevægede sig mod mere permanente motiver. Hans tidlige år var defineret af dette læretid, hvor fokus lå på synets mekanik og konstruktionen af rum. Han lærte at føre penslen, ikke blot for at afbilde et motiv, men for at opbygge en verden, der føltes fysisk nærværende.

De formative år i Rom

I 1718 forlod Canaletto Venedig til fordel for Rom. Han tilbragte størstedelen af denne tid i teaterverdenens tjeneste, hvor han overførte de færdigheder, han havde lært af sin far, til scenens magi. Under karnevalsperioden i 1720 hjalp han med at producere scenografien til to operaer på Teatro Catranica. Disse produktioner var komponeret af Alessandro Scarlatti, Tito Sempronio Greco og Turno Aricino. Arbejdet med disse kulisser krævede en rolig hånd og en indgående forståelse for, hvordan lys og skygge falder hen over et iscenesat rum.

Under opholdet i Rom stødte han på værkerne fra vedutisten Giovanni Paolo Pannini. Denne eksponering for Panninis tilgang til arkitektoniske perspektiver begyndte at forskyde hans fokus. Han bevægede sig væk fra det rent teatralske og mod en måde at betragte selve byen på. Han begyndte at iagttage den håndgribelige, fysiske virkelighed i bygninger og gader – en vane, der skulle komme til at definere hans senere virksemhed. Overgangen fra at designe imaginære baggrunde til at dokumentere faktiske byrum var en stille, men skelsættende forandring i hans kunstneriske praksis.

De venetianske vedute og den topografiske stil

Efter sin hjemkomst til Venedig begyndte Canaletto at finde ind i sin helt egen, signaturprægede topografiske stil. Han rettede sit skarpe blik mod byens kanaler, paladsernes storslåede facader, markedspladsernes livlige aktivitet og de små, stille detaljer i det daglige liv. Hans første kendte værk, som både er signeret og dateret, var en arkitektonisk Capriccio fra 1723, som dukkede op i en privat samling i Milano. Dette tidlige værk vidner om en spirende interesse for, hvordan bygninger indtager og definerer det urbane rum.

Han brugte en stor del af sin tid på at dokumentere de helt særlige teksturer, der kendetegner det venetianske landskab. I 1725 malede han The Stonemason's Yard, et mesterværk der demonstrerer hans tidlige evne til at indfange arkitektonisk detalje. Han formåede også at fastholde vandets evige bevægelse og folkemængdernes dynamik under offentlige begivenheder, som eksempelvis regattaen på den Store Kanal. Hans malerier var aldrig blot tørre registreringer; de var dybe, omhyggelige observationer af det subtile spil mellem lys og skygge, når de falder over sten og vand.

• Architectural Capriccio (1723)
• The Stonemason's Yard (1725)
• Regatta on the Grand Canal

Den engelske periode og livet i London

Mellem 1746 og 1756 foretog Canaletto flere rejser til England. I denne periode fandt han en fast plads blandt britiske samlere, hvilket i høj grad blev hjulpet på vej af købmanden og kenderen Joseph "Consul" Smith. Smiths indflydelse var afgørende for at sikre kunstneren en fodfæste i de kredse, der samlede på hans byprospekter. Selvom hans blik ofte vendte tilbage mod Venedigs arkitektur, gav opholdet i England ham mulighed for at dokumentere nye landskaber og omgivelser for et helt andet publikum.

Fra 1749 til 1752 boede han i London, hvor han var hjemme i Beak Street 41 i Soho-distriktet. Denne periode var præget af hans vandringer gennem storbyen og dens omegn, hvor han indfangede det helt særlige lys og den specifikke struktur i det engelske landskab. Hans værker fra disse år vidner om et skift i motivverdenen; han bevægede sig væk fra hjemlandets kanaler og mod det britiske landskabs sten og frodige grønne vidder.

• Eton College (1746-1756)

Teknik og kunstnerisk stil

Canalettos tilgang markerede et skifte væk fra de religiøse og mytologiske motiver, som tidligere tiders venetianske malere havde foretrukket. I stedet rettede han sit blik mod den håndgribelige virkelighed i gaderne, vandet og stenene i de byer, han dokumenterede. Hans værker hvilede ofte på en præcis forståelse for perspektiv, og den omhyggelige natur i hans forberedende tegninger har fået nogle til at foreslå, at han benyttede en camera obscura for at opnå en sådan topografisk nøjagtighed. Han nøjedes dog ikke blot med at registrere en scene, som et kamera ville gøre; han manipulerede sine billeder for at sikre, at de føltes harmoniske for det menneskelige øje, hvor han fandt en perfekt balance mellem det faktiske udsyn og en følelse af kompositionel orden.

Udover sine oliemalerier var han en betydningsfuld raderingskunstner, der benyttede raderingsteknikken til at udbrede sine visuelle optegnelser. Hans evne til at indfange lys og skygge handlede ikke blot om efterligning, men om selve måden, lyset rammer en overflade på. Han observerede, hvordan sollyset glimter i vandet, og hvordan det kaster lange skygger hen over en piazza, og han genskabte disse effekter i sit atelier for at skabe dybde og dimension. Denne omhyggelige observation gjorde det muligt for ham at konstruere en vision af Venedig, der føltes både autentisk og nøje arrangeret.

• The Stonemason's Yard
• Piazza San Marco: the Clocktower
• Eton College

Arv og hvor man kan opleve hans værker

Hans nærvær mærkes stadig i samlingerne hos store institutioner over hele Europa og langt derover. I London er hans penselstrøg tydelige i National Gallery og i den Royal Collection. Disse værker giver os mulighed for at opleve de præcise linjer og det lys, som han indfangede i sin tid i Venedig og sine år i England. Mange af hans malerier har fundet et permanent hjem i Gemäldegalerie i Dresden, hvilket yderligere understreger hans enorme betydning for den måde, bylandskaber dokumenteres på.

På den anden side af Atlanten rummer National Gallery of Art i Washington hans værk fra 1742, View of the Church and the Doge's Palace from the Procuratie Vecchie. Dette værk illustrerer mesterligt, hvordan han mestrede både arkitekturen og den helt særlige atmosfære, der findes i de venetianske gader. Hans indflydelse rakte endda ind i hans egen familie, da hans nevø, Bellotto, fulgte i hans fodspor og blev en anerkendt kunstner i sin egen ret.

• The Stonemason's Yard
• Eton College
• Arrival of the French Ambassador in Venice (detail)