Soeloe

Victor Vasarelys tidlige liv og uddannelse

Født som Károly Vaszary den 9. april 1906 i Pécs, Ungarn, begyndte manden, der senere skulle blive kendt som Victor Vasarely, sin rejse i et helt andet felt. I 1925 trådte han ind i auditorierne på Eötvös Loránd-universitetet i Budapest for at studere medicin. Den menneskelige krops logik og videnskabens stringens optog hans tid i to år, men den visuelle ekspressionismens uimodståelige kald vandt til sidst over ham. Allerede i 1927 forlod han sine medicinstudier for at forfølge det traditionelle akademiske maleri ved Podolini-Volkmann-akademiet.

Hans uddannelse fortsatte, da han søgte mod Sándor Bortnyiks műhely. Dette værksted var et sted, hvor Bauhaus-bevægelsens principper slog rødder, med et skarpt fokus på krydsfeltet mellem funktionelt design og geometrisk abstraktion. Her skiftede fokus mod det strukturelle og det systematiske. De lærdomme, han erhvervede sig i disse studier, lagde selve fundamentet for hans senere undersøgelser af, hvordan former og farver interagerer med det menneskelige øje.

Udviklingen af et unikt visuelt sprog

I perioden mellem 1929 og 1944 rettede Vasarely sit intense fokus mod det grafiske arbejde. Disse år var præget af en dyb eksperimenteren med, hvordan lys og skygge kan indgå i en dans med de mest enkle former. Hans tidlige grafiske periode frembragte værker som Chess Board (1935) og Girl-power (1934), der vidner om en kunstner i konstant bevægelse. I 1937 arbejdede han desuden på Zebras, et værk der peger frem mod hans senere geni. Disse tidlige værker afslører en spirende fascination af, hvordan beskueren opfatter en flad overflade, og markerer et afgørende skifte væk fra det traditionelle maleri mod en mere struktureret og grafisk tilgang til kunsten.

Fra 1944 til 1947 gennemgik hans kunstneriske retning en markant forvandling. Han bevægede sig gennem en række stilistiske landskaber, herunder kubistiske, futuristiske, ekspressionistiske, symbolistiske og surrealistiske udtryk, som han søgte at destillere. Denne søgen efter en mere præcis måde at organisere rummet på førte ham til sidst forbi disse eksperimenter og mod en helt ny logik, som han artikulerede i sit Gule Manifest. Hans kunst handlede ikke længere om det individuelle udtryk i traditionel forstand, men snarere om selve synets mekanik. Denne systematiske og næsten videnskabelige metode blev fundamentet, der endeligt etablerede ham som en af de absolutte pionerer og ledere af Op Art-bevægelsen.

Teknik og mestringen af den optiske illusion

Vasarelys tilgang hviler på en systematisk brug af geometri til at fremkalde en fysisk reaktion hos beskueren. Han støttede sig ikke til traditionelle lyskilder eller klassisk chiaroscuro for at skabe form; i stedet benyttede han et sofistikeret samspil af højkontrast-pigmenter til at simulere dybde og bevægelse. Ved at manipulere farvetætheden kunne han narre øjet til at opfatte både recession og fremspring på en flad overflade. Denne metode forvandler en statisk flade til et rum, der synes at svulme eller trække sig tilbage.

Hans metode, som han selv betegnede som visuel kinetik eller plastique cinétique, indebærer en præcis arrangering af former. Han udnyttede teksturelle effekter, perspektiv, skygge og lys til at opbygge disse illusioner. Værkerne hviler ofte på den måde, øjet fortolker en rytmisk, intern glød frem for ekstern belysning. Gennem brugen af gitre og matematiske principper skabte han fornemmelser af visuel vibration og hvirvlende effekter. Resultatet er en følelse af bevægelse, der udelukkende eksisterer i beskuerens perception.

Præcisionen i hans teknik er tydelig i den måde, han håndterer farve og linje for at skabe arkitektonisk dybde. I værker som Torony-Nagy skaber krydsfeltet mellem skarpe hvide linjer og dybe blå og smaragdgrønne nuancer en rytmisk optisk vibration. Disse elementer arbejder sammen om at frembringe en fornemmelse af pulserende lys. Han brugte disse redskaber til at bevæge sig ud over simpel repræsentation og fokuserede i stedet på selve mekanikken i, hvordan vi ser.

Vigtige værker og bedrifter

I 1937 markerede skabelsen af Zebra et afgørende skifte mod det, som mange betragter som de tidligste eksempler på Op Art. Dette værk bevægede sig væk fra den traditionelle repræsentation og fokuserede i stedet på den måde, øjet fortolker enkle former på. Da vi nåede 1960'erne, nåede hans eksperimenter med rytme og lys et højdepunkt i værket Torony-Nagy fra 1969. Dette værk benytter fire stiliserede tårne og en højkontrast-palette af blå, grønne og orange nuancer til at skabe en følelse af indre glød. Kompositionen hviler på et samspil mellem skærende hvide linjer og farvetæthed, som får den flade overflade til at virke pulserende og dybdegående.

Hans fascination af bevægelse strakte sig langt ud over lærredet og ind i det tredimensionelle rum og ind i hverdagens genstande. Han designede Georges Pompidou, et stort kinematisk objekt, som integrerede hans visuelle teorier i en fysisk, bevægelig form. Denne interesse for den praktiske anvendelse af hans geometri førte også til et samarbejde med Rosenthal Studio Linie. Dette partnerskab resulterede i Suomi stellet, en serie på 500 dele, der bragte hans geometriske mønstre helt ind i det private hjem.

• Zebra (1937)
• Torony-Nagy (1969)
• Suomi stellet

Etableringen af Fondation Vasarely

I 1966 påbegyndte Victor Vasarely processen med at grundlægge Fondation Vasarely. Dette projekt var funderet i hans helt særlige visioner om konceptet "kunst for alle" og hans drøm om en "fremtidens by". Han ønskede at skabe et rum, der bevægede sig ud over den traditionelle gallerierfaring for at afspejle disse principper, og den fysiske opførelse af bygningen tog sin begyndelse i 1973.

Stiftelsen blev officielt indviet den 14. februar 1976 i Aix-en-Provence, Frankrig. Stedet blev designet til at huse hans værker og fremme hans teorier om, hvordan kunst og byplanlægning kan interagere. Selve rummets arkitektur var en integreret del af denne vision, hvor bygningens layout var tænkt til at understøtte den måde, som hans geometriske former var beregnet til at blive oplevet af offentligheden på.

Den varige arv og globale anerkendelse

Hans visuelle sprogs rækkevidde strakte sig langt ud over galleriernes vægge. Hans mønstre og geometriske strukturer fandt vej ind i hverdagens teksturer og satte dybe spor i alt fra modens linjer og indretningsarkitekturens kompositioner til det grafiske designs logik. Selv den tidlige udvikling af computeregrafik bærer præg af hans systematiske tilgang til form og perception. Hans idéer var ikke begrænset til lærredet; de bevægede sig ind i den funktionelle verden af objekter og de digitale strukturer, der fulgte i kølvandet på hans visioner.

I 1982 rejste hans værker helt ud i rummet, da serigrafier blev medbragt ombord på det fransk-sovjetiske rumfartøj Salyut 7. Dette øjeblik understregede forbindelsen mellem hans matematiske præcision og menneskehedens overordnede stræben efter udforskning. Han forblev en central skikkelse i den moderne kunsthistorie indtil sin død i Paris, Frankrig, den 15. marts 1997.

Hvor man kan opleve værkerne i dag

At spore det fysiske eftermæle af hans kunst kræver en rejse gennem flere lokationer i både Frankrig og Ungarn. I Aix-en-Provence i Frankrig huser Fondation Vasarely en betydelig del af hans samlede produktion. Dette museum blev grundlagt af kunstneren selv med det formål at fremme hans vision om "kunst for alle". Rummet er organiseret i syv sekskantede celler, hver med en bredde på 14 meter og en højde på 11 meter, skabt specifikt til at rumme 42 storslåede værker i målene 6 gange 8 meter.

Hans tilstedeværelse i Ungarn er ligeledes mærkbar gennem dedikerede institutioner. Vasarely-museet ligger i Pécs, hans fødeby, og der findes desuden et Vasarely-museum i Zichy-palæet i Óbuda, Budapest. Disse steder giver mulighed for et direkte møde med de geometriske former og de optiske effekter, der definerede hans kunstneriske virke. I Frankrig findes et andet vigtigt sted for hans værker i Vasarely-museet ved Saint-Firmin-palæet i Gordes.

Udover disse specifikke museer findes hans indflydelse i en række institutionelle samlinger. Nogle af hans værker er bevaret på Bilbao Fine Arts Museum, mens andre indgår i samlingerne hos Inter-American Development Bank i Washington, D.C., og Bechtler Museum of Modern Art i Charlotte. Disse spredte lokationer sikrer, at hans visuelle eksperimenter forbliver tilgængelige for et mangfoldigt publikum.

• Torony-Nagy
• Pal-Ket
• Kaglo II
• Vega 1