untitled (2379)

Tidligt liv, familie og uddannelse

Oskar Kokoschka trådte ind i verden i 1886 i Pöchlarn, Kroatien. Han var det andet barn født af Gustav Josef Kokoschka, en mand der arbejdede som guldsmed, og Maria Romana Kokoschka. Da han voksede op i et hjem præget af præcisionen fra sin fars håndværk, delte han sine tidlige år med sin søster, Berta, og sin bror, Bohuslav.

Hans vej mod kunsten var ikke en traditionel én. Han modtog aldrig en formel uddannelse inden for maleri, hvilket var en omstændighed, der tillod ham at gribe lærredet uden de akademiske reglers begrænsninger. I stedet søgte han mod Kunstgewerbeschule i Wien, hvor han studerede mellem 1904 og 1909. Denne studieperiode hjalp ham med at finde sin fodfæste, selvom han bevægede sig væk fra de strukturerede metoder, der blev undervist på akademierne.

De wienske og berlinske år

I Wiens kreative atmosfære blev Kokoschkas tidlige karriere formet af Jugendstil-bevægelsen. Han fandt arbejde hos Wiener Werkstätte, de wienske værksteder, hvor han begyndte at udvikle sin unikke tilgang til design og form. Denne periode var præget af en voksende interesse for sine subjekters psykologiske dybder, en bevægelse væk fra den polerede realisme, som akademierne foretrak. Omkring 1910 flyttede han til Berlin i Tyskland for at søge nye retninger for sin spirende vision. I denne pulserende storby begyndte han at arbejde som illustrator for Herwarth Waldens tidsskrift, Der Sturm, hvor han bidrog med tegninger, der afspejlede tidens skiftende følsomhed.

Stabiliteten i hans kunstneriske liv blev brat afbrudt af udbruddet af Første Verdenskrig. Kokoschka meldte sig frivilligt til tjeneste i den østrigske hær og mødte krigens barske realiteter på tætteste hold. De fysiske omkostninger ved krigen var betydelige; han blev alvorligt såret i 1915. Disse oplevelser med kamp og sårbarhed efterlod et varigt indtryk på hans psyke og påvirkede den måde, han opfattede verden og menneskene i den på. Spændingen fra disse år, både den personlige og den politiske, ville fortsat præge hans arbejde, efterhånden som han bevægede sig gennem livets næste faser.

• 1909: Veronica
• 1914: Bride of the Wind

Livet i Dresden og Prag

Efter Første Verdenskrigs voldsomme omvæltninger fandt Oskar Kokoschka en periode med relativ stabilitet i Dresden. Han blev boende i denne by frem til 1923, en tid hvor hans fokus skiftede mod undervisning af andre. Mellem 1919 og 1923 arbejdede han som kunstunderviser i Dresden, hvor han delte sine perspektiver på vision og form med sine studerende. Denne periode gav ham mulighed for at forfine sin egen forståelse af, hvordan den indre fantasi interagerer med den fysiske verden.

Hans rejse fortsatte gennem det skiftende politiske landskab i Europa. Han vendte tilbage til Wien, hvor han boede fra 1931 til 1934. Atmosfæren i byen var tung af spændinger, og fascismens fremmarch gjorde snart hans position stadig mere usikker. I søgen efter en ny følelse af tilhørsforhold og tryghed flyttede han til Prag i 1934. Det var i denne tid i Prag, at han tog tjekkisk statsborgerskab – en beslutning, der snart ville blive sat på prøve af de skiftende grænser og det politiske pres i slutningen af 1930'erne.

Eksil i Storbritannien

De politiske skygger, der i slutningen af 1930'erne kastede sig over Europa, tvang i sidste ende Oskar Kokoschka ind i et liv præget af fordrivelse. I 1938 flygtede han til London og efterlod Prahas ustabilitet bag sig. Han var ikke alene på denne flugt; han rejste sammen med Olda Palkovska, kvinden der senere skulle blive hans hustru. Denne eksiltid var mærket af den usikkerhed, der følger med det at være flygtning – en tilstand, der spejlede de spændinger, han gennem årtier havde indfanget i sine malerier. Han fandt til sidst en følelse af tilhørsforhold i sit nye hjemland, da han omkring 1946 eller 1947 blev britisk statsborger.

Hans tid i Storbritannien blev ikke udelukkende tilbragt i storbyens larmende puls. Han fandt hvile i det mere fredfyldte landskab i Polperro i Cornwall. Dette kystmiljø tilbød en anden rytme til hans liv, langt væk fra krigens umiddelbare pres og det europæiske kontinents politiske omvæltninger. Selvom han fandt fodfæste i det britiske liv, forblev forbindelsen til Europas skiftende grænser en integreret del af hans identitet, da han gennem hele sit liv besad både østrigsk, tjekkisk og britisk statsborgerskab.

Livets senere kapitler førte ham til sidst væk fra de britiske øer. Efter 1953 tilbragte han størstedelen af sin tid i Schweiz. Denne overgang markerede den sidste bevægelse i et liv, der var blevet formet af konstant bevægelse og en evig søgen efter et sted, hvor hans vision kunne eksistere uden truslen om forfølgelse.

Teknik og kunstnerisk stil

Oskar Kokoschkas tilgang til lærredet var langt fra de polerede, akademiske metoder, der blev undervist på de traditionelle kunstskoler. Han udviklede en nervøst animeret stil, hvor han benyttede dristige linjer og en billedverden, der trak inspiration fra middelalderens kompositioner. Hans værker føltes ofte rastløse, som om selve malingen kæmpede for at finde hvile på overfladen. Som en ledende skikkelse i ekspressionismen bevægede han sig væk fra den simple visuelle nøjagtighed for i stedet at indfange noget langt dybere. Hans fokus var ofte rettet mod den menneskelige tilstand, hvor han udforskede det underbevidstes spændinger og de urolige realiteter ved forgængelighed.

Måden, han håndterede sine materialer på, var dybt personlig og teknisk krævende. Han kombinerede ofte tynde, transparente lag af maling med områder med kraftig impasto, hvilket skabte en overflade med både fysisk tyngde og dybde. Denne lagdeling gjorde det muligt for ham at opbygge en følelse af både gennemsigtighed og uigennemsigtighed i et enkelt værk. Ved at trække skarpe, dynamiske linjer gennem malingen kunne han forene disse forskellige teksturer, hvilket fik maleriets overflade til at føles lige så lagdelt og kompleks som de følelser, han søgte at skildre.

• The Dreaming Boys
• Veronica
• Self-portrait as a “Degenerate Artist”
• Thésée et Antiope

Vigtige værker og centrale temaer

Oskar Kokoschkas kunst handlede sjældent om tingenes overflade. Han var mindre interesseret i, hvordan et menneske så ud, og mere optaget af, hvordan de følte; han valgte ofte at skildre den subjektive følelsesmæssige oplevelse frem for den bogstavelige ydre virkelighed. Dette fokus på det indre landskab betød, at hans motiver ofte fremstod gennem en linse af psykologisk spænding. I hans tidlige år kom dette til udtryk i værker som The Dreaming Boys, malet omkring 1908, som markerede et brud med samtidens polerede realisme. Han brugte sin pensel til at nå ind i det underbevidste og søgte at afsløre den menneskelige tilstands skjulte sandheder gennem forvridne former og en nervøs, animeret energi.

Hans personlige liv og Europas politiske omvæltninger flød ofte ind i hans lærreder. Turbulensen i hans egne relationer fandt sit udtryk i The Bride of the Wind, skabt i 1914. Dette værk indfanger en følelse af følelsesmæssig ustabilitet og benytter hvirvlende former til at spejle en anspændt forbindelse. Som det politiske klima i Europa mørknede, blev hans kunst en måde at bearbejde tidens pres på. I 1937 reagerede han på forfølgelsen af avantgarde-kunstnere ved at male Self-portrait as a “Degenerate Artist”, et værk der brugte symbolik fra jægere og hjorte til at antyde virkeligheden bag flugt og forfølgelse. Selv i hans mere indadvendte øjeblikke, som i Self-portrait from Two Sides fra 1923, findes en konstant søgen efter selveets sandhed, befriet for akademisk pretension.

• The Dreaming Boys, omkring 1908
• The Bride of the Wind, 1914
• Self-portrait from Two Sides, 1923
• Self-portrait as a “Degenerate Artist”, 1937

Arv og vedvarende indflydelse

Oskar Kokoschkas indflydelse rakte langt ud over lærredets kanter. Han var en mand, der brugte sin stemme til at konfrontere sin tids mørke, og han forblev en urokkelig og højlydt kritiker af Nazityskland og fascismen. Denne dedikation til social retfærdighed og menneskerettigheder betød, at hans kunst aldrig var løsrevet fra folkets kampe. Han troede på, at kunsten skulle bevare en forbindelse til den konkrete verden – en filosofi, der var med til at forme udviklingen af ekspressionismen i Wien og over hele Europa. Hans værker søgte ikke at skjule sig fra virkeligheden, men snarere at afsløre den menneskelige tilstands spændinger gennem et prisme af psykologisk dybde.

Hans kreative energi var ikke begrænset til maleriet. Han var en flittig forfatter og dramatiker, der udforskede den menneskelige erfaring gennem mange forskellige medier. I 1909 skrev han det korte skuespil Morder, kvindernes håb, som ofte anerkendes som et af de første ekspressionistiske dramaer. Denne evne til at oversætte sin vision til ord og scenekunst vidnede om et rastløst og mangefacetteret intellekt. Han stræbte efter at udvikle en "seende" kunst, der prioriterede, hvordan vi opfatter verden gennem vores indre forestillingsevne, snarere end blot gennem det optiske syn.

• Morder, kvindernes håb (1909)

De sidste år og døden

I sit sidste årti fortsatte Oskar Kokoschka sit engagement i både offentligheden og det politiske landskab i Europa. Et bemærkelsesværdigt øjeblik af anerkendelse indtraf i 1966, da han vandt en konkurrence om at male et portræt af Konrad Adenauer til det tyske forbundsdag. Denne bedrift understregede hans vedvarende tilstedeværelse i den europæiske kunstscene, selvom han i stigende grad søgte mod de mere fredfyldte omgivelser i Schweiz. Han slog sig til sidst ned i Villeneuve, hvor han boede fra 1953 og frem til sin bortgang.

Livets afslutning fandt sted i Montreux, Schweiz. Han gik bort den 22. februar 1980 efter komplikationer som følge af influenza. Hans død markerede afslutningen på et langt liv, der havde navigeret gennem det tyvende århundredes mest turbulente omvæltninger. For at ære hans minde og hans betydningsfulde bidrag til de visuelle kunstarter blev Oskar Kokoschka-prisen oprettet i 1980, i forbindelse med hans fødselsdag.