Daniele da Volterra: Hemmets og de skiftende formers billedhugger

Daniele Ricciarelli, født i den antikke etruskiske by Volterra omkring 1509, blev i sidste ende kendt som Daniele da Volterra – et navn uadskilleligt forbundet med både kunstnerisk genialitet og kontrovers. Hans liv udfoldede sig mod baggrunden af renæssancens Italien, en periode præget af intens kreativitet og skiftende religiøse sansninger. Som lærling hos sienesiske mestre som Il Sodoma og Baldassare Peruzzi tog Danieles bane en dramatisk drejning, da han rejste til Rom. Her blev han trukket ind i Michelangelos kreds – et forhold, der ville forme hans kunstneriske udvikling dybt og i sidste ende definere hans eftermæle. Mere end blot en maler eller billedhugger var Daniele en mester i tilpasning; en dygtig håndværker, der med stor snilde navigerede mellem mæcenernes krav og udfordrede samtidig de etablerede normer i kunstverdenen.

Danieles tidlige år var præget af en rastløs søgen efter viden og erfaring. Han forfinede sine færdigheder under Perino del Vaga og bidrog til overdådige fresker i prestigefyldte romerske paladser. Det var dog hans forbindelse til Michelangelo, der viste sig at være transformativ. Michelangelos rene geni antændte et ønske i Daniele om både at efterligne og overgå sin mentor. Denne ambition kom til udtryk ikke blot gennem flittig studeren, men også gennem en vilje til direkte at arbejde med Michelangelos designs – en praksis, der senere skulle skabe betydelig debat og give ham det uheldige øgenavn Il Braghettone, eller "bukse-mageren".

Skyggen fra Dommedag

Danieles mest berygtede bidrag til kunsthistorien findes i Det Sixtinske Kapels Dommedag. Da han i 1565 blev bestilt af pave Paul III, kort efter at Tridentinerkoncilet havde fordømt nøgenhed i religiøs kunst, fik Daniele til opgave at skjule de blottede kroppe af Kristus og hans disciple. I stedet for blot at dække dem med draperier – en almindende praksis på det tidspunkt – benyttede Daniele en bemærkelsesværdig dristig strategi: Han placerede omhyggeligt voluminøse gevandter og bladformede figenblade over figurernes kønsdele og bagdele. Dette indgreb, som var ment til at formilde Kirkens konservative sans for anstændighed, resulterede i sidste ende i en dybt foruroligende effekt, der forvandlede fresken til et bizart og desorienterende skue.

Kontroversen omkring Danieles arbejde rakte langt ud over rent æstetiske bekymringer. Han blev anklaget for bevidst at have ændret Michelangelos oprindelige designs, en anklage der nærede beskyldninger om kætteri og helligbrøde. Episoden cementerede hans ry som en kontroversiel skikkelse – en kunstner, der var villig til at bøje reglerne i jagten på mæcenat og anerkendelse. Det antages, at Danieles handlinger ikke udelukkende var motiveret af kunstneriske hensyn; han kan have forsøgt subtilt at kritisere de stive moralske begrænsninger pålagt af Tridentinerkoncilet, om end gennem et yderst ukonventionelt middel.

At hugge skygger: Bag om fresken

Selvom hans arbejde med Dommedag forbliver Danieles mest diskuterede bidrag, udgør det kun en brøkdel af hans kunstneriske produktion. Han var ligeså dygtig som billedhugger og skaberede værker, der fremviste både teknisk snilde og en skarp forståelse for menneskelig anatomi. Hans skulptur af Cleopatra, der opbevares i Belvedere i Wien, er et vidnesbyrd om hans evne til at indfange elegance og magt – en bemærkelsesværdig bedrift med tanke på dens relativt sene skabelse (omkring 1540-1545). Værket demonstrerer en mesterlig beherskelse af marmor, hvor dronningens kongelige fremtoning fanges med subtile detaljer og en følelse af tilbageholdt sensualitet.

Danieles skulpturelle bestræbelser strakte sig ud over enkelte figurer. Han blev bestilt til at skabe en monumental bronzeskulptur af en rytterstatue til Henrik II af Frankrig, et projekt der desværre aldrig blev fuldført. På trods af hans omhyggelige arbejde med selve hesten – som senere tjente som grundlag for Louis XIII's statue på Place Royale – blev hele bestillingen demonteret under den franske revolution, hvilket slettede meget af Danieles ambition fra historien.

Et eftermæle af innovation og kontrovers

Daniele da Volterras karriere er en kompleks gobelin vævet med tråde af kunstnerisk genialitet, politisk manøvrering og dyb kontrovers. Han var et produkt af sin tid – en kunstner, der opererede inden for de religiøse dogmers rammer, mens han samtidig stræbte efter at hævde sin egen kreative vision. Hans vilje til at udfordre etablerede normer, parret med hans tekniske kunnen og følsomhed over for den menneskelige form, sikrede ham en plads som en betydningsfuld skikkelse i manierismen. På trods af de kontroverser, der omgav ham, fortsætter Danieles værk med at fascinere og provokere til debat, og tilbyder et unikt vindue ind i det kunstneriske og religiøs landskab i 1500-tallets Italien.

Blandt hans elever var maleren Michele Alberti. Sybil (ca. 1540–1545); Hermitage Museum, Sankt Petersborg. Nedtagelsen fra korset (ca. 1545), før restaureringen i 2004; Trinità dei Monti, Rom. Nedtagelsen fra korset (detalje, før restaurering). Nedtagelsen fra korset (detalje, efter restaurering).