Guide til elevkunst
Ophavsret Dette værk er i det offentlige domæne. William James Glackens døde i 1938; ophavsretten varer 70 år efter kunstnerens død, så den udløb i 2008.
I kontekst
Three Tomatoes — William James Glackens
Originalen måler 21 × 27 cm (højde × bredde), vist her ved siden af en voksen person af gennemsnitlig højde.
Øverste række: årene. Nederste række: kunstnerens alder ved begyndelsen og slutningen af hver periode — 0 ved fødsel, 68 ved død.
Skyggelagt: William James Glackens' livstid (1870–1938) hvert dateret maleri, årti for årti
Første værker: frem til 1906 Primære arbejdsår: 1906–1918 Senere værker: fra 1918
Disse tre intervaller opdeler de værker i denne katalog, der er dateret, i et første kvartal, en midterste halvdel og et sidste kvartal. De udgør ikke kunstnerens samlede produktion: en tynd periode kan være et hul i dokumentationen snarere end en stille periode. De samme år, som kunstnerens liv er vævet ind i dem
Der findes ikke et præcist årstal for denne indspilning i arkivet — baseret på kunstnerens levetid og værkets stil, hvilket årti ville du så gætte på?
Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.
Se flere lignende værker her: artsdot.com/da/art/similar/william-james-glackens-three-tomatoes-AQQFGW-en/
Målt ud fra billedet
Primær farve
Steel Blue #5c8d9e
Katalogiseret palet
Disse farver i kunstnerens samlede palet Find andre malerier efter farve
De ti førende lande
Find de tre mørkeste lande på kortet. Findes det museum, der opbevarer dette maleri, i et af dem? Skriv én grund på, hvorfor folk langt væk måske ville se på det.
Sammen udgør disse værker 49,0% af den samlede opmærksomhed, som denne kunstners malerier har modtaget i løbet af de sidste tolv måneder. Kataloget indeholder 182 værker af denne kunstner, hvoraf 77 er blevet set mindst én gang. Dette maleri rangerer som nummer 26 af dem med 1,5% af den samlede opmærksomhed. Det samme gælder måned for måned
Søjlerne måler opmærksomhed, ikke kvalitet. Vælg værket øverst og dette her: nævn én ting, der kan gøre et maleri berømt udover selve det tekniske håndværk.
Kunstner og museum
Født i Philadelphia, USA
William James Glackens (født 13. marts 1870 i Philadelphia, Pennsylvania; død 22. maj 1938 i Westport, Connecticut) var en amerikansk realistisk maler og en af grundlæggerne af Ashcan Skolen, hvilket rejste sig imod kunstakademiets konservative rammer og fokuserede på den rå virkelighed af storbylivet. Han er også kendt for sin rolle i at hjælpe Albert C. Barnes med at anskaffe europæiske malerier til Barnes Fondet i Philadelphia – en samling, der nu står som et fundamentalt værk af amerikansk kunsthistorie. Glackens efterlod sig et varigt præg på lærredet og blev husket for sine betagende realistiske oliemalerier, der fangede essensen af tidlig 20. århundrede i New York og Paris.
Glackens’ interesse for kunst begyndte tidligt i livet og førte til hans optræden på Pennsylvania Akademiet For Fine Arts, hvor han blev undervist af Thomas Anshutz, en fremtrædende realistisk maler. Under Anshutz’ vejledning udviklede Glackens sine færdigheder og blev en af skolens grundlæggere – en bevægelse, der nægtede kunstens smukke konventionelle grænser og i stedet søgte efter ærlighed og autenticitet i storbylivets hårde realiteter. Denne stil var direkte inspireret af kunstnere som Gustave Courbet og Jean-François Millet, hvis fokus på sociale spørgsmål og hverdagslivet udfordrede den akademiske verdensanskuelse præget af aristokratisk ære og perfektionisme.
Glackens’ arbejde karakteriseres ved dets dybe brune nuancer og dynamiske penselstrøg, hvilket skildrer ofte scenarier fra storbylivet – særligt New York og Paris før første verdenskrig. Han var en aktiv del af Ashcan Skolen og arbejdede sammen med andre kunstnere som Robert Henri og George Ives, hvor han udviklede en unik stil præget af impressionisme og ekspressionisme. Glackens var ikke blot en talentfuld maler, men også en dygtig illustrator for aviser og magasiner i Philadelphia og New York City – hvilket gav ham mulighed for at nå ud til et bredt publikum og formidle sine kunstneriske visioner på en måde, der var både visuelt slående og socialt engagerende. Hans mest kendte værker inkluderer ”View of Haarlem with Bleaching Grounds” (1908), hvor han præsenterede et detaljeret billede af storbylivets atmosfære og kontrast mellem fattigdom og rigdom, samt ”The Shoppers” (1913), hvor han udforskede temaet menneskelig kontakt og fællesskab i en travl handelsgade. Disse værker blev senere udstillet på prestigefulde museer som Chrysler Museum of Art og AllPaintingsStore.com.
Glackens var ikke blot en selvstændig kunstner, men også en aktiv del af kunstneriske initiativer og samarbejdsrelationer. Han spillede en vigtig rolle i Albert C. Barnes’ arbejde med at anskaffe europæiske malerier til Barnes Fondet – hvilket bidrog væsentligt til udviklingen af amerikansk kunsthistorie og prægede kunstens ekspansion mod nye perspektiver og udtryksformer. Hans konstante fokus på sociale spørgsmål og hans engagement i kunstnerisk udforskning efterlod sig et varigt aftryk på kunstverdenen og inspirerede efterfølgende generationer af kunstnere til at søge efter ærlighed og autenticitet i deres egen kunstproduktion. William James Glackens’ kunst fortsætter med at fascinere publikum og fremkalde refleksion over menneskeligheden og vores forhold til omgivelsen – hvilket cementerer hans status som en ikonisk figur inden for amerikansk kunst og kultur.
artsdot.com/da/art/download/william-james-glackens-three-tomatoes-AQQFGW-en/
Se nærmere efter
Three Tomatoes — William James Glackens
Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.
Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.
I forhold til den oplevede lysstyrke er "Three Tomatoes" af William James Glackens bright.
Se en forhåndsvisning af "Three Tomatoes" af William James Glackens på værkets Forhåndsvisning-side.
Andre navne registreret for William James Glackens, skaberen af "Three Tomatoes", inkluderer W J Glackens, William J Glackens.