Papirformat

Guide til elevkunst

Self portrait

Navn Klasse Dato

William Hogarth, Self portrait (1757). Offentlig ejendom.

Fakta om værket

Kunstner
William Hogarth artsdot.com/da/artists/william-hogarth_da/
Kunstnerens levetid
1697 – 1764
Malet
1757
Medie
Oil On Canvas
Oprindelig størrelse
45 x 42 cm
Bevægelse
Classicism
Periode
Renaissance
Artistic style
Realism with classical elements
Influences
Renaissance, Baroque
Notable elements or techniques
Self-representation, artistic activity
Subject or theme
Artist at work, self-expression

I kontekst

Self portrait — William Hogarth

Hvor stor er den?

Originalen måler 45 × 42 cm (højde × bredde), vist her ved siden af en voksen person af gennemsnitlig højde.

Hvornår er dette malet?

  1. 1690
  2. 1700
  3. 1710
  4. 1720
  5. 1730
  6. 1740
  7. 1750
  8. 1760

Skyggelagt: William Hogarth' livstid (1697–1764) ▲ dette værk, 1757

Sammenlignelige værker

Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.

Flere værker, der kan placeres ved siden af dette: artsdot.com/da/art/similar/william-hogarth-self-portrait-8XZ72M-en/

Farver

Målt ud fra billedet

    Hovedfarve

    Phthalo Green #2a2b27

    Gemt palet

    • #2A2B27
    • #B9ABA0
    • #91816C
    • #585448
    Farvepalette
    Earthy Den dominerende farvefamilie i billedet.
    Primær farve
    Phthalo Green
    Intensitet
    Monochromatic Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Balanced Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Balanced Harmony Hvor godt farverne spiller sammen, fra modstridende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Shadow Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Muted Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Om dette kunstværk

    Self portrait — William Hogarth

    Self Portrait by William Hogarth: A Glimpse into an Artist's World

    William Hogarth’s Self-Portrait, painted in 1757, offers a captivating window into the life and artistic practice of one of Britain’s most significant artists. This oil on canvas (45 x 42 cm) exemplifies Classicism while revealing Hogarth's unique personality and dedication to his craft. More than just a likeness, it is a statement about an artist’s role in society and their commitment to observation and skill.

    The Artist's Technique and Composition

    Hogarth was celebrated for his self-portraits, often depicting himself actively engaged in artistic endeavors. In this particular work, he portrays himself seated comfortably on a chair, his hands firmly holding a brush and palette. His focused gaze is directed towards the canvas before him, where he appears to be working on a drawing or painting. The attire suggests an artist at work, reinforcing the subject’s identity as Hogarth himself. The composition skillfully highlights the artist's dedication; it centers around his figure and his creative process. A subtle presence in the background adds depth to the scene, potentially representing another observer or simply part of Hogarth’s artistic environment. The use of light and shadow defines forms and creates a sense of realism, characteristic of the period.

    Historical Context: Self-Portraiture in the 18th Century

    During the 18th century, self-portraits held considerable significance beyond mere representation. They served as demonstrations of an artist’s skill, artistic prowess, and even social standing. Hogarth's Self-Portrait aligns perfectly with this tradition, showcasing his ability to blend realism with classical elements—a hallmark of the Classicism movement prevalent at the time. The painting reflects a growing emphasis on individual expression and the importance of documenting one’s own likeness within the artistic community.

    Symbolism and Artistic Significance

    This Self-Portrait is significant not only for its depiction of Hogarth but also for its contribution to Western art history. The Renaissance and Baroque periods witnessed a surge in self-portraiture as artists sought to express their individuality and artistic vision. Hogarth’s work continues this trend, reflecting his unique perspective within the Classicism movement. The unfinished sketch on the easel symbolizes ongoing creative exploration and the process of bringing an idea to life. It suggests that art is not merely a finished product but a continuous journey of observation, experimentation, and refinement. The carefully rendered details—the brush, palette, and clothing—speak to Hogarth’s mastery of oil painting techniques.

    Relevance Today

    Today, William Hogarth's Self-Portrait remains a celebrated piece in the history of art. It stands as a testament to enduring artistic techniques and the importance of self-expression. For those interested in exploring more works by Hogarth or similar artists, consider examining his other portraits and series, which offer further insights into his unique perspective and satirical commentary on 18th-century society.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    William Hogarth

    Født i London, Storbritannien

    William Hogarth: En Londoner i Blæk og Olie

    William Hogarth, født den 10. november 1697 i det pulserende hjørne af London, var langt mere end blot en kunstner; han var en visuel historiker, en skarp observatør af menneskelig natur og en satirisk kommentator på de samfundsmæssige strømme i sin tid. Hans livshistorie er uadskillelig forbundet med selve stoffet i England under en periode med markante forandringer – dets voksende ambitioner, underliggende bekymringer og gennemtrængende hykleri, alt sammen udtrykt med kraft i hans utroligt detaljerede og ofte skarpe værker. Han var søn af en slunken latin skolemester, og tidlige oplevelser indprentede ham både en kærlighed til læring og en skarp bevidsthed om sociale uligheder – et fundament, der skulle vise sig at være afgørende for at forme hans kunstneriske vision. I første omgang ansat som graver, demonstrerede han hurtigt en talentfuldhed, der strakte sig ud over blot teknisk dygtighed; han besad en iboende evne til at observere nuancerne i menneskelig adfærd og oversætte dem til fængslende visuelle fortællinger. Alligevel kede han sig over begrænsningerne ved traditionel gravering og søgte et mere udtryksfuldt medium for sin spirende kreativitet. Dette førte ham til studier på både St Martin’s Lane Academy og under Sir James Thornhill, hvor han finpudsede sine færdigheder i maleri og komposition, absorberede indflydelser, der senere skulle informere hans unikke stil.

    Den Fødsel af Moderne Moralske Emner

    Hogarths sande innovation lå ikke blot i hvad han malede, men hvordan. Han bane vejen for, hvad han selv kaldte "moderne moralske emner" – en række billeder designet til at fortælle en historie, ofte præget af en stærk satirisk kant. Disse var ikke isolerede portrætter eller landskaber; de var visuelle romaner, der unfoldede sig for betragterens øjne, og tilbød skarpe kommentarer om samtidssamfundet. A Harlot's Progress, skabt i 1742, står som måske hans mest berømte eksempel. Denne serie på seks malerier følger minutiøst Marys tragiske fald, en ung kvinde, der ankommer til London med håb om et nyt liv, men hurtigt bliver offer for byens fristelser og farer. Hver scene er gengivet med omhyggelig detalje, fyldt med symbolske elementer, der afslører den moralske fordærv, der omgiver hende. Lignende A Rake's Progress, begyndt i 1733, skildrer Tom Rakewells hensygoelsesløse nedstigning, en mand, der spilder sin arv på hasardspil, dekadence og til sidst vanvid. Disse var ikke blot advarselsfortællinger; de var uforfængelige portrætter af et samfund, der kæmpede med spørgsmål om klasse, moral og social mobilitet. Hogarths geni lå i hans evne til at hæve hverdagsscener – Londons travle gader, de overdådige interiører hos de velhavende, de slumrende liv af de fattige – op til kunstværker, der resonerede dybt med hans publikum. Han skammede sig ikke over at male den hårde virkelighed, præsenterede den med en blanding af humor og medlidenhed, der tvang betragterne til at konfrontere ubehagelige sandheder om sig selv og deres samfund.

    Teknik og Indflydelser: En Syntese af Stilarter

    Hogarths kunstneriske stil var en unik blanding af forskellige indflydelser. Han beundrede dybt realismen og fortællingsdetaljerne i værkerne fra hollandske genremalere som Pieter de Hooch, hvilket er tydeligt i hans omhyggelige gengivelser af interiører og hverdagsbilleder. De franske satiriske tryk spillede også en rolle i at forme hans tilgang til social kommentar. Men Hogarth var ikke blot en kopi af disse kilder; han syntetiserede dem til noget helt nyt og distinkt for sig selv. Hans teknik var karakteriseret ved en mesterlig brug af linje og skygge, tydelig i hans graveringer. Han anvendte en distinkt kryds-stichningsteknik, der skabte dybde og tekstur, og bragte hans scener til live med bemærkelsesværdig klarhed. Han besad også et exceptionelt blik for komposition, arrangerede figurer og objekter i rammen for at skabe dynamiske og fængslende fortællinger. Ud over kunsten blev Hogarth påvirket af litterære værker, især de af Jonathan Swift og Henry Fielding, hvis satiriske skarpehed informerede hans egne sociale observationer. Han mente, at kunst ikke blot skulle være smuk, men også tjene et moralsk formål, udfordre betragterne til kritisk at tænke over verden omkring dem og deres plads i den. Han søgte at holde et spejl op mod naturen, der afspejlede både dens skønhed og dets ubehag med ærlighed.

    Arv og Vedvarende Indflydelse

    Hogarths indvirkning strækker sig langt ud over kunstens område i det 18. århundrede. Hans værker blev enormt populære takket være den masseproduktion af tryk, der var baseret på hans malerier, hvilket gjorde hans satiriske kommentar tilgængelig for et bredere publikum end nogonsinde før. Han anses generelt for at være en pioner inden for politisk karikatur og tegneserieblade, og lagde grunden til visuel fortælling i populærkulturen. Kunstnere som James Gillray og George Cruikshank blev direkte påvirket af hans stil og videreførte hans tradition af social satire. Selv Charles Lamb, den berømte essayist, bemærkede Hogarths billeders narrative kraft og beskrev dem som "bøger at læse i stedet for blot at kigge på."

    Hogarth etablerede en distinkt britisk kunstidentitet.

    Hans værker giver værdifulde indsigter i det engelske samfund i det 18. århundrede.

    Han påvirkede generationer af kunstnere og satirikere.

    William Hogarth døde i 1764 og efterlod sig et legeme, der fortsat resonerer i dag. Han er en central figur i kunsthistorien, fejret for sin innovative tilgang til fortælling, hans uforfængelige sociale kommentar og hans vedvarende evne til at fange kompleksiteten af menneskelivet. Hans malerier og graveringer er ikke blot historiske artefakter; de er levende vinduer ind i en fortid, der tilbyder tidløse indsigter i menneskehedens fristelser og svagheder. Han demonstrerede, at kunst kunne være både underholdende og oplystende, og udfordre betragterne til kritisk at tænke over verden omkring dem og deres plads i den.

    Her kan du læse mere

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for Self portrait

    artsdot.com/da/art/download/william-hogarth-self-portrait-8XZ72M-en/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    Hogarth, William. Self portrait. 1757, https://artsdot.com/da/art/william-hogarth-self-portrait-8XZ72M-en/
    APA
    Hogarth, William (1757). Self portrait [Painting]. https://artsdot.com/da/art/william-hogarth-self-portrait-8XZ72M-en/
    Chicago
    William Hogarth. Self portrait. 1757. https://artsdot.com/da/art/william-hogarth-self-portrait-8XZ72M-en/
    Harvard
    Hogarth, William (1757) Self portrait. Available at: https://artsdot.com/da/art/william-hogarth-self-portrait-8XZ72M-en/

    Kig nærmere efter

    Self portrait — William Hogarth

    Kig nærmere

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Vores katalog klassificerer dette værk under: self-portrait, artist, creation. Er du enig? Hvad ville du tilføje eller fjerne?
    4. Se tilbage på Plate one, fra A Rake's Progress tidligere i denne guide. Nævn to ting, som det har til fælles med dette værk, og én ting, der er forskellig.
    5. William Hogarth var omkring 60 år gammel, da dette blev skabt. Hvad i værket ligner arbejdet fra en kunstner på det stadie?

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.

    Kunstquiz

    Self portrait — William Hogarth

    Hvor godt kender du dette kunstværk?

    Afkryds ét svar for hvert af de 5 spørgsmål nedenfor. Hvert spørgsmål har præcis ét korrekt svar.

    1. 1. What artistic style is William Hogarth’s Self-Portrait (1757) primarily classified under?

      • A Baroque
      • B Classicism
      • C Romanticism
    2. 2. According to the description, what activity is Hogarth depicted engaged in within the Self-Portrait?

      • A Playing a musical instrument
      • B Sitting on a chair
      • C Working on a drawing or painting
    3. 3. What does the presence of a person in the background symbolize in Hogarth's Self-Portrait?

      • A A representation of his family
      • B An observer of Hogarth at work, or part of his artistic environment
      • C A symbol of wealth and status
    4. 4. What is a significant historical context surrounding self-portraits during the 18th century?

      • A They were primarily commissioned by royalty.
      • B They served as a way for artists to demonstrate their skills and artistic prowess.
      • C They were exclusively used for religious iconography.
    5. 5. Based on the image description, what is the dominant color palette in Hogarth’s Self-Portrait?

      • A Blues and yellows
      • B Greens and browns
      • C Reds and oranges

    Min score: ____ ud af 5

    Svarside — til læreren

    Dette starter en ny trykt side, så den kan blot udelades fra kopierne.

    1B · 2C · 3B · 4B · 5B