Papir
Navn Klasse Dato

Frederik Sødring, Rushing Stream (1829), Nationalmuseum. Public domain. Se dette lærred i bevægeligt lys: tegningen, den sande farve under lakken, det rå pigment

Fakta om værket

Kunstner
Frederik Sødring artsdot.com/da/artists/frederik-sodring_da/
Kunstnerens årstal
1809 – 1862
Malet
1829
Oprindelig størrelse
28.5 x 39.0cm
Afholdt hos
Nationalmuseum artsdot.com/da/museums/nationalmuseum-stockholm_da/

I kontekst

Rushing Stream — Frederik Sødring

Hvor stor er den?

Originalen måler 28 × 39 cm (højde × bredde), vist her ved siden af en voksen person af gennemsnitlig højde.

Hvornår er dette malet?

  1. 1800
  2. 1810
  3. 1820
  4. 1830
  5. 1840
  6. 1850
  7. 1860

Øverste række: årene. Nederste række: kunstnerens alder ved begyndelsen og slutningen af hver periode — 0 ved fødsel, 53 ved død.

Malet da kunstneren var 20 år gammel. Kunstneren blev 53 år gammel. 2 af de 14 daterede værker af denne kunstner i vores katalog er skabt tidligere.

Skyggelagt: Frederik Sødring' livstid (1809–1862) ▲ dette værk, 1829 hvert dateret maleri, årti for årti

Første værker: frem til 1830 Primære arbejdsår: 1830–1835 Senere værker: fra 1835

Disse tre intervaller opdeler de værker i denne katalog, der er dateret, i et første kvartal, en midterste halvdel og et sidste kvartal. De udgør ikke kunstnerens samlede produktion: en tynd periode kan være et hul i dokumentationen snarere end en stille periode. De samme år, som kunstnerens liv er vævet ind i dem

Sammenlign med

Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.

Se flere lignende værker her: artsdot.com/da/art/similar/rushing-stream-by-frederik-sodring/

Farver

Målt ud fra billedet

    Primær farve

    Espresso #3d2f1e

    Katalogiseret palet

    • #3D2F1E
    • #F5F4F1
    • #AA9A76
    • #6E5939

    Disse farver i kunstnerens samlede palet Find andre malerier efter farve

    Farvepalette
    Earthy Den dominerende farvefamilie i billedet.
    Navn på hovedfarve
    Espresso
    Intensitet
    Balanced Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Bold Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Unified Palette Hvor godt farverne spiller sammen, fra kontrasterende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Shadow Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Subtle Color Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    Frederik Sødring

    Født i Aalborg, Danmark

    Tidligt liv, familie og uddannelse

    Frederik Sødring blev født den 31. maj 1809 i Aalborg, Danmark. Han var søn af købmanden Peder Hansen Sødring og Ane Dorthea. I sin barndom boede han en periode i Norge sammen med sine forældre, en oplevelse, der senere skulle præge hans dybe forbindelse til landskabet. Denne tidlige eksponering for det nordiske terræn var sandsynligvis med til at forme hans perspektiv, længe før han overhovedet greb penslen til sin formelle uddannelse.

    I 1825 flyttede han til København for at påbegynde sin uddannelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hans dannelse begyndte under vejledning af Jens Peter Møller. Mens hans tidlige undervisning lagde et solidt fundament for hans teknik, blev hans kunstneriske retning allermest dybtgående formet af den romantiske kunst fra Johan Christian Dahl. Denne indflydelse hjalp med at styre ham mod den specifikke stil inden for landskabsmaleri, som skulle komme til at definere hele hans karriere.

    Rejser og kunstnerisk udvikling

    Sødrings tidlige år var præget af en rastløs trang til at opsøge de landskaber, som han søgte at indfange på lærredet. Mellem 1829 og 1831 vandrede han gennem Norge og Tyskland, hvor han i München brugte sin tid på at forfine sin teknik. Disse tidlige ekskursioner lagde fundamentet for hans senere virke, idet han lærte at oversætte den fysiske verden til malerisk form. Hans forbindelse til naturens kræfter blev uddybet gennem disse rejser, som i sidste ende førte ham tilbage til det barske terræn i Norge og det sydlige Sverige i perioden mellem 1832 og 1836. Han vendte senere tilbage til disse regioner i 1847.

    Hans professionelle anseelse voksede i takt med hans rejseaktivitet. Mellem 1836 og 1838 blev han tildelt Fund ad Usus Publicos, en periode hvor han rettede sit fulde fokus mod Tyskland, og specifikt München. Denne tid tilbragt i det tyske landskab var med til at forme hans blik som maler. I 1843 rejste han til Paris, hvilket tilføjede en fransk indflydelse til hans voksende repertoire af erfaringer. Hver af disse rejser satte sit uudslettelige præg på hans senere værker, da han bragte lyset og atmosfæren fra Rhinen, Sydtyskland og Tyrol med sig hjem til sit atelier i Danmark.

    Udstillinger og professionel karriere

    Sødring etablerede sig solidt i den danske kunstscene gennem sin vedvarende deltagelse i Charlottenborg forårsudstilling. Hans tilstedeværelse her var konstant, med udstillinger der strakte sig fra 1828 til 1836, og igen i perioden mellem 1838 og 1840. Han fortsatte med at fremvise sine værker på Charlottenborg i årene 1842–47 og endeligt i 1858. Disse optrædener gjorde det muligt for ham at opretholde en professionel forbindelse til det danske kunstmiljø gennem størstedelen af hans virke.

    Hans interesser førte ham ofte væk fra de velkendte landskaber i hjemlandet. Han udstillede hyppigt scener fra Rhinen, Sydtyskland og Tyrol, hvilket bragte atmosfæren fra disse fjerne regioner helt ind til det danske publikum. I 1843 nåede hans kunst ud over Danmarks grænser med udstillinger på Salonen i Paris og ved Københavns Universitet. Han var blandt de få danske kunstnere i sin samtid, der rettede blikket mod Dresden-skolens romantiske landskabsmaleri, et valg der var med til at forme hans helt særlige tilgang til den naturlige verden.

    Værk og mesterlige malerier

    Frederik Sødrings pensel fandt ofte vej til den danske kystlinjes rå og dramatiske kanter. I 1831 indfangede han landskabets barske skønhed i De Kridtklinter ved Møn og Sommerspiret på Kridtklinterne ved Møn. Disse værker fra det år vidner om en dyb fascination af kystens dramatiske teksturer. Hans evne til at oversætte naturens konstante bevægelse var tydelig allerede i 1829 med Rindende bæk, et værk der fokuserede på vandets iboende energi i en skovagtig ramme.

    Som hans rejser førte ham gennem skiftende landskaber, ændrede hans motiver sig for at afspejle de steder, han besøgte. Han malede Norsk fjeldlandskab med person og bjælkehytte og Rønneby Fald i Blekinge, Sverige, hvilket afslørede en præference for Nordens vildere og mere utæmmede aspekter. Hans kompositioner søgte ofte at finde en indre orden i den naturlige verden, uanset om blikket var rettet mod de stille skove eller den åbne himmel.

    Senere i hans karriere bevægede hans kunst sig mod mere strukturerede eller specifikke scener. Han skabte Udsigt til den ufuldendte Frederikskirke i 1835 og Udsigt over Bregentved Skov, Sjælland i midten af 1830'erne. Han rettede også sit opmærksomhed mod det urbane miljø med Udsigt over Marmorpladsen, København. Disse malerier er vidnesbyrd om et liv brugt på at observere det skiftende lys og de skiftende former i både det naturlige og det menneskeskabte miljø.

    Rindende bæk (1829)

    De Kridtklinter ved Møn (1831)

    Sommerspiret på Kridtklinterne ved Møn (1831)

    Udsigt til den ufuldendte Frederikskirke (1835)

    Privatliv og ægteskab

    I 1842 tog Sødrings liv en skelsættende drejning, da han indgik ægteskab med Henriette Marie de Bang. Som datter af Niels de Bang og Cathrine Amalie Henriette kom hun fra en velhavende slægt af jordejere med base i Næstved. Dette partnerskab bragte langt mere end blot følgeskab; gennem ægteskabet modtog Sødring en betydelig medgift, som sikrede ham en vis grad af økonomisk stabilitet i tilværelsen.

    Parrets fælles liv var præget af en dyb følelse for eftermæle og en omsorg for det kunstneriske miljø. Ved sin død i Hellerup, Danmark, efterlod Sødring en omfattende arv på 30.000 thaler til Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hans sidste ønsker var centreret omkring at støtte dem, der delte hans brændende passion for landskabet. Han etablerede Sødringske Opmuntringspræmie, et legat dedikeret til den årlige Charlottenborg Forårsudstilling. Desuden afsatte han midler til at yde støtte til ældre landskabsmalere og enker efter kunstnere, hvilket sikrede, at hans personlige midler fortsat ville tjene som en hjælpende hånd for andre i professionen.

    Museum

    Nationalmuseum

    Udstillet i Stockholm, Sverige

    En Chronik der schwedischen Identität: Die Entdeckung des Nationalmuseums

    Eingebettet in die ruhige Błasieholmen-Halbinsel im Herzen von Stockholm, ist das Nationalmuseum mehr als nur ein Archiv für Kunst; es ist eine lebendige Chronik der schwedischen Kulturgeschichte. Gegründet im Jahr 1792 als Kungliga Museet – das Königliche Museum – ist seine Geschichte untrennbar mit der Reise der Nation verbunden, von mittelalterlicher Kunst und aristokratischer Förderung bis hin zu einer mutigen Umarmung moderner Ausdrucksformen. Beim Betreten seiner Türen begeben Sie sich auf eine immersive Erkundung der schwedischen Identität, gewoben aus dem reichen Geflecht europäischer künstlerischer Traditionen. Das Gebäude selbst – ein prächtiges Zeugnis norditalienischer Renaissance-Architektur, entworfen vom deutschen Architekten Friedrich August Stüler – ist ein kraftvolles Symbol – eine bewusste Zurückhaltung im Fassadendesign, die einen atemberaubend geräumigen Innenraum verbirgt, während die dramatische Treppe, die sich in die oberen Galerien erstreckt, nicht nur als funktionale Zugangsart dient, sondern auch als Aufstieg in das Reich der künstlerischen Kontemplation. Diese architektonische Wahl, die auf die Ursprünge des Museums zurückgeht, die in königlichen Sammlungen verwurzelt sind, spiegelt eine faszinierende Transformation wider: von einem Raum, der ursprünglich für die Präsentation königlicher Schätze konzipiert wurde, die durch Förderung erworben wurden, zu einer demokratisierten öffentlichen Institution, die allen Schweden gewidmet ist.

    Die Sammlung des Nationalmuseums ist ein atemberaubender Panorama künstlerischer Stimmen, das sich über Jahrhunderte erstreckt. Die Gemäldegalerien bieten eine weite Reise an, beginnend mit den zarten religiösen Szenen der Renaissance – Meisterwerke, die ein tiefes Gefühl von Glauben und Hingabe hervorrufen – und endend mit dem meisterhaften Chiaroscuro von Rembrandt und den emotional aufgeladenen Leinwänden von Goya. Diese Werke, kontrastiert mit schwedischen Nationalschätzen, unterstreichen das Engagement des Museums für die Präsentation sowohl internationaler Luminar als auch wichtiger Werke, die die schwedische künstlerische Erbe definieren. Jenseits dieser europäischen Giganten setzt sich das Museum für schwedische Künstler ein und präsentiert ihre Beiträge in verschiedenen Perioden und Bewegungen – von den dramatischen Landschaften von Albert Rydberg bis zu den eindringlichen Porträts von Carl Larsson. Der Bildhauerbereich ist ebenso beeindruckend, mit klassischen Werken neben experimentelleren Formen, die sich ändernden künstlerischen Sensibilitäten widerspiegeln; ein Beweis für Schwedens Engagement sowohl für etablierte Traditionen als auch für innovative Ansätze. Doch vielleicht liegt es in seiner Sammlung von angewandter Kunst und Design, dass das Nationalmuseum wirklich herausragt. Besucher können die Entwicklung schwedischer ästhetischer Ideale durch sorgfältig gefertigte Möbel – die funktionelle Schönheit und Eleganz verkörpern – Keramiken, die mit symbolischen Bedeutungen versehen sind, und Stoffe verfolgen, die mit komplizierten Mustern gewebt sind, wodurch sich zeigt, wie Kunsthandwerk nahtlos mit Praktikabilität im Laufe der Geschichte verbunden war.

    Das architektonische Herzstück

    Die Bedeutung des Gebäudes geht weit über seine künstlerischen Bestände hinaus. Inauguriert 1866 wurde die Struktur von norditalienischer Renaissance-Architektur inspiriert, eine bewusste Wahl, die sich auf die Ursprünge des Museums und seine Verbindung zur schwedischen Monarchie bezieht. Die Fassade, bewusst zurückhaltend, verbirgt innerhalb ihr einen atemberaubend geräumigen Innenraum – ein Zeugnis der Ambitionen ihrer Architekten und Bauherren. Die dramatische Treppe, die sich in die oberen Galerien erstreckt, ist nicht nur ein Mittel zur Erreichung, sondern auch ein kraftvolles Symbol, das einen Aufstieg in das Reich der künstlerischen Kontemplation darstellt. Diese architektonische Wahl spiegelt die Entwicklung des Museums wider – von einem königlichen Depot, das ursprünglich für die Präsentation königlicher Schätze konzipiert wurde, die durch Förderung erworben wurden, zu einer demokratisierten öffentlichen Institution, die allen Schweden gewidmet ist. Der Bau war ein monumentales Unterfangen, an dem geschickte Handwerker und Kunsthandwerker aus ganz Europa beteiligt waren, und seine Fertigstellung markierte einen Wendepunkt in der kulturellen Landschaft von Stockholm.

    Ein lebendiges Museum: Ausstellungen und Engagement

    Das Nationalmuseum ist nicht nur eine statische Präsentation von Meisterwerken; es ist ein dynamischer kultureller Knotenpunkt, der sich durch sorgfältig kuratierte Ausstellungen mit zeitgenössischen Themen auseinandersetzt. Zu den jüngsten Highlights gehört „Hanna Hirsch Pauli – The Art of Being Free“, eine Erkundung des künstlerischen Ausdrucks als Werkzeug zur Auseinandersetzung mit gesellschaftlichen Herausforderungen – die Museums Hingabe an Dialog und Inspiration demonstriert. Das Museum sucht kontinuierlich, den Zugang zu Kunstausbildung zu erweitern, indem es ansprechende Programme für Besucher jeden Alters bietet, von Familienworkshops bis hin zu Vorträgen und Führungen. Darüber hinaus zielen laufende Initiativen darauf ab, verschiedene Gemeinschaften mit kulturellem Erbe in Verbindung zu bringen und sicherzustellen, dass das Nationalmuseum weiterhin eine wichtige Kraft bei der Gestaltung des schwedischen kulturellen Landschafts ist. Das Engagement für Zugänglichkeit zeigt sich in seiner kostenlosen Einlassung an Freitagen und für Besucher unter 20 – ein Gestus, der dem tief verwurzelten Glauben an die Bedeutung von Kunst für alle Ausdruck gibt.

    Ein Erbe bewahrt, eine Zukunft angenommen

    Letztendlich zeichnet sich das Nationalmuseum durch sein unerschütterliches Engagement aus, Schwedens künstlerisches Erbe zu bewahren und gleichzeitig Innovation anzunehmen. Die architektonische Pracht dient als greifbarer Bezugspunkt zur Geschichte und lädt Besucher ein, über die dauerhafte Kraft von Kunst und Design nachzudenken – ein Raum für Kontemplation, Entdeckung und Inspiration. Das laufende Renovierungsprojekt, das 2018 abgeschlossen wurde, hat nicht nur die Einrichtungen modernisiert, sondern auch sein Engagement für den Dienst zukünftiger Generationen von Kunstliebhabern bekräftigt. Mit seiner reichen Sammlung, seiner atemberaubenden Architektur und seinem dynamischen Programm ist das Nationalmuseum ein Leuchtturm der schwedischen Kultur – ein Ort, an dem Geschichte zum Leben erwacht und künstlerischer Ausdruck weiterhin inspiriert.

    Læs mere her

    Se det på din egen væg: Rushing Stream by Frederik Sødring som et håndmalet oliemalerie på lærred, skræddersyet til din størrelse

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for Rushing Stream

    artsdot.com/da/art/download/rushing-stream-by-frederik-sodring/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    Sødring, Frederik. Rushing Stream. 1829, Nationalmuseum. https://artsdot.com/da/art/rushing-stream-by-frederik-sodring/
    APA
    Sødring, Frederik (1829). Rushing Stream [Painting]. Nationalmuseum. https://artsdot.com/da/art/rushing-stream-by-frederik-sodring/
    Chicago
    Frederik Sødring. Rushing Stream. 1829. Nationalmuseum. https://artsdot.com/da/art/rushing-stream-by-frederik-sodring/
    Harvard
    Sødring, Frederik (1829) Rushing Stream. Nationalmuseum. Available at: https://artsdot.com/da/art/rushing-stream-by-frederik-sodring/

    Se nærmere efter

    Rushing Stream — Frederik Sødring

    Se nærmere efter

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Se tilbage på View of Bregentved Forest, Sjaeeland (1835) tidligere i denne guide. Nævn to ting, som det har til fælles med dette værk, og én ting, der er forskellig.
    4. Frederik Sødring var omkring 20 år gammel, da dette blev skabt. Hvad i værket bærer præg af at være skabt af en kunstner på det stadie?
    5. Hvad har kunstneren måske ønsket, at du skulle føle?

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.

    Spørgsmål og svar

    Hvor mættede og intense er farverne i "Rushing Stream" af Frederik Sødring?

    Farven på "Rushing Stream" har en mætning på Subtle Color og en intensitet på Balanced.

    Kan man se et diasshow af "Rushing Stream" af Frederik Sødring?

    Se diasshowet på siden Billedserie for "Rushing Stream" af Frederik Sødring.

    Hvor kan man i dag se "Rushing Stream" af Frederik Sødring udstillet?

    Originalen af "Rushing Stream" af Frederik Sødring opbevares på Nationalmuseum, Stockholm, Sverige. En reproduktion gør det muligt at udstille værket i hjemmet.