Papirformat

Guide til elevkunst

Self Portrait

Navn Klasse Dato

Robert Mapplethorpe, Self Portrait (1988). Reproduceret til referenceformål; alle rettigheder er forbeholdt rettighedshaveren.

Fakta om værket

Kunstner
Robert Mapplethorpe artsdot.com/da/artists/robert-mapplethorpe_da/
Kunstnerens levetid
1946 – 1989
Malet
1988

I kontekst

Self Portrait — Robert Mapplethorpe

Hvornår er dette malet?

  1. 1940
  2. 1950
  3. 1960
  4. 1970
  5. 1980

Skyggelagt: Robert Mapplethorpe' livstid (1946–1989) ▲ dette værk, 1988

Sammenlignelige værker

  • Tulip, 1984 artsdot.com/da/art/robert-mapplethorpe-tulip-D92T5U-en/
  • Orchids, 1985 artsdot.com/da/art/robert-mapplethorpe-orchids-D92T7T-en/
  • Lily, 1984 artsdot.com/da/art/robert-mapplethorpe-lily-D4DBPZ-en/

Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.

Flere værker, der kan placeres ved siden af dette: artsdot.com/da/art/similar/robert-mapplethorpe-self-portrait-AQRLEN-en/

Farver

Målt ud fra billedet

    Hovedfarve

    Espresso #363636

    Gemt palet

    • #363636
    • #BCBCBA
    • #717171
    • #1A1819
    Primær farve
    Espresso
    Intensitet
    Monochromatic Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Gentle Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Strong Color Unity Hvor godt farverne spiller sammen, fra modstridende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Deep_shadow Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Muted Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    Robert Mapplethorpe

    Født i Floral Park, USA

    Robert Mapplethorpe: En Revolutionerende Fotografs Liv og Arbejde

    Robert Mapplethorpe, et navn der er synonymt med både betagende skønhed og dybtgående kontrovers, forbliver en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige fotografer. Hans rejse var ikke én af øjeblikkelig kunstnerisk anerkendelse, men snarere en gradvis udvikling drevet af eksperimentering, mentorskab og et ubønhørligt engagement i at udforske grænserne for form og begær. Født i Floral Park, New York, i 1946, begyndte Mapplethorpe sin karriere med grafiske kunstneriske studier på Pratt Institute. Han fandt hurtigt sig selv frustreret over de traditionelle akademiske begrænsninger og forlod skolen før han fuldførte sin grad. Dette valg var ikke en afvisning af kunst i sig selv, men en søgen efter et medium, der kunne oversætte hans voksende vision mere direkte – en vision dybt påvirket af kunstnere som Joseph Cornell og Marcel Duchamp, hvis omfavnelse af det fundne objekt og konceptuel leg resonerede med hans egen udviklende æstetik. De tidlige år var præget af eksperimenter med mixed media collager, intrikate samlinger skabt fra genbrugsmaterialer og beskårne billeder, hvilket antydede den formelle præcision og tematiske bekymringer, der senere ville definere hans fotografiske arbejde.

    Den Polaroid-Genesis og et Kreativt Partnerskab

    Det afgørende øjeblik kom med anskaffelsen af en Polaroid kamera i 1970. Dette var ikke blot en ændring af værktøjer; det var en revelation. Polaroids umiddelbarhed tillod Mapplethorpe at omgå traditionelle mørkrum teknikker og fokusere i stedet på komposition, lys og skygge – elementer, der hurtigt blev kendetegnende for hans stil. I starten blev disse Polaroids integreret i hans collager, men de begyndte snart at stå på egne ben, afslørende en unik kraft i deres skarpe sort-hvide tonalitet. Samtidig blomstrede et dybt betydningsfuldt forhold op med digteren og musikeren Patti Smith. Deres forbindelse, der spændte fra 1967 til 1972, var én af gensidig kunstnerisk støtte og inspiration. Smith blev en hyppig emne for Mapplethorpe’s kamera, hendes rå energi og boheme-ånd fanget i billeder, der besidder en intim sårbarhed. Denne periode var ikke kun et spørgsmål om romantisk partnerskab; det var en smeltedigel, hvor begge kunstnere finpudsede deres håndværk og udfordrede hinanden til at presse kreative grænser. Smith’s indflydelse på Mapplethorpe’s stil er uomtvistelig, og hendes arbejde med ord og musik bidrog væsentligt til hans egen kunstneriske vision.

    Mestre Formen: Stil, Emner og Kontrovers

    Mapplethorpe’s fotografiske stil er karakteriseret af en streng formalisme – et fokus på komposition, symmetri og samspillet mellem lys og skygge, der minder om klassisk skulptur. Han dokumenterede ikke blot sine emner; han konstruerede dem, hævede almindelige objekter og menneskelige former til ikoniske status gennem præcis teknik. Hans emnevalg var bemærkelsesværdigt mangfoldigt: portrætter af kendisser, der inkluderede Andy Warhol og Deborah Harry, smukt udformede blomster stilliveter – især orkideer og calla liljer – og storslåede intime selvportrætter. Dog var hans udforskning af BDSM subkulturen i 1970’erne og 80’erne New York City, der udløste betydelig kontrovers. Disse billeder, upåkørt i deres repræsentation af seksualitet og magtdynamikker, udfordrede konventionelle opfattelser af smag og moral, hvilket udløste debatter om censur og kunstnerisk frihed. Mapplethorpe undgik ikke disse kontroverser; han omfavnede dem som en integreret del af sin kunstneriske praksis, idet han mente, at kunst skulle provokere tanke og udfordre samfundets normer. Han refererede ofte til religiøse eller klassiske billeder i sit arbejde, hvilket skabte en spændende dialog mellem nutidige emner og historiske kunstformer, hvilket yderligere komplicerede fortolkninger og lagde lag af mening til.

    Arv og Varig Indflydelse

    Samarbejdet med kuratoren Sam Wagstaff var afgørende for Mapplethorpe’s karriereudvikling, og han gav væsentlig finansiel støtte og vejledning i de tidlige år. I løbet af 1980'erne udstillede Mapplethorpe bredt og opnåede gradvist anerkendelse inden for kunstverdenen, hvilket kulminerede i en stor retrospektiv på Whitney Museum of American Art i 1988 – en milepæl, der cementerede hans position som en betydelig nutidig kunstner. Denne succes blev dog skyggelagt af kontrovers omkring udstillingen *Robert Mapplethorpe: The Perfect Moment*, der udløste voldsomme debatter om offentlig finansiering af kunst, der blev betragtet som blasfemisk. Tragisk døde Mapplethorpe af AIDS i 1989, efterlod et omfattende og komplekst værk, der fortsat resonerer i dag. Efter hans død blev Robert Mapplethorpe Foundation oprettet for at bevare hans kunstneriske arv, støtte medicinsk forskning relateret til HIV/AIDS og fremme fotografering som en kunstform. Hans indflydelse strækker sig langt ud over fotografiet og påvirker generationer af kunstnere med sin dristige udforskning af seksualitet, formale tilgang og ubønhørlige engagement i at presse kreative grænser. Robert Mapplethorpe’s arbejde er fortsat genstand for igangværende diskussion og analyse, hvilket cementerer hans plads som en af de mest betydningsfulde – og ofte udfordrende – amerikanske kunstnere af det 20. århundrede. Han hævede fotografering til en respekteret kunstform, og viste at den kunne være mere end blot dokumentation; den kunne være skulptur, poesi og provokation alt sammen pakket ind i ét slående billede.

    Her kan du læse mere

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for Self Portrait

    artsdot.com/da/art/download/robert-mapplethorpe-self-portrait-AQRLEN-en/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    Mapplethorpe, Robert. Self Portrait. 1988, https://artsdot.com/da/art/robert-mapplethorpe-self-portrait-AQRLEN-en/
    APA
    Mapplethorpe, Robert (1988). Self Portrait [Painting]. https://artsdot.com/da/art/robert-mapplethorpe-self-portrait-AQRLEN-en/
    Chicago
    Robert Mapplethorpe. Self Portrait. 1988. https://artsdot.com/da/art/robert-mapplethorpe-self-portrait-AQRLEN-en/
    Harvard
    Mapplethorpe, Robert (1988) Self Portrait. Available at: https://artsdot.com/da/art/robert-mapplethorpe-self-portrait-AQRLEN-en/

    Kig nærmere efter

    Self Portrait — Robert Mapplethorpe

    Kig nærmere

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Hvor mange ansigter kan du finde? ____ (vores katalog tæller 1 — er du enig?)
    4. Vores katalog klassificerer dette værk under: portraits. Er du enig? Hvad ville du tilføje eller fjerne?
    5. Se tilbage på Tulip (1984) tidligere i denne guide. Nævn to ting, som det har til fælles med dette værk, og én ting, der er forskellig.

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.