Papirformat

Guide til elevkunst

Cokeyard

Navn Klasse Dato

prunella clough, Cokeyard, Clare College. Reproduceret til referenceformål; alle rettigheder er forbeholdt rettighedshaveren.

Fakta om værket

Kunstner
prunella clough artsdot.com/da/artists/prunella-clough/
Kunstnerens levetid
1919 – 1999
Oprindelig størrelse
49 x 55 cm
Afholdt hos
Clare College artsdot.com/da/museums/clare-college-cambridge_da/

I kontekst

Cokeyard — prunella clough

Dimensioner

Originalen måler 49 × 55 cm (højde × bredde), vist her ved siden af en voksen person af gennemsnitlig højde.

Hvornår er dette maleri sandsynligvis blevet til?

  1. 1910
  2. 1920
  3. 1930
  4. 1940
  5. 1950
  6. 1960
  7. 1970
  8. 1980
  9. 1990

Skyggelagt: prunella clough' livstid (1919–1999)

Der findes ikke et præcist årstal for denne indspilning i arkivet — baseret på kunstnerens levetid og værkets stil, hvilket årti ville du så gætte på?

Sammenlignelige værker

Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.

Flere værker, der kan placeres ved siden af dette: artsdot.com/da/art/similar/prunella-clough-cokeyard-AQSEBK-en/

Farver

Målt ud fra billedet

    Hovedfarve

    Espresso #4e4c47

    Gemt palet

    • #4E4C47
    • #CECBBA
    • #A19986
    • #716F67
    Primær farve
    Espresso
    Intensitet
    Monochromatic Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Balanced Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Strong Color Unity Hvor godt farverne spiller sammen, fra modstridende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Bright Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Muted Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    prunella clough

    Prunella Clough: A Life in Art

    Early Life and Education

    Born on November 11, 1919, in Chelsea, London, Prunella Clough came from an affluent upper-middle-class family. Her father, the poet Eric Taylor, initially provided her with a private education. She later enrolled as a part-time student at the Chelsea School of Art (now Chelsea College of Art and Design) in 1937, and in 1938 took classes with the sculptor Henry Moore. Her aunt was the influential Irish designer Eileen Gray, who undoubtedly impacted her aesthetic sensibilities. Clough remained a London resident throughout her life.

    Wartime Service and Early Career

    During World War II, Clough served as a cartographer for the Office of War Information, a role that likely honed her observational skills. Following the war, she dedicated herself to painting full-time, supplementing her income with teaching positions at Chelsea (1956–69) and Wimbledon School of Art (1966-97). The Clough-Taylor family’s frequent holidays in Southwold proved significant; her mother purchased Woldside House there in 1945, which became a crucial base for the artist until 1966.

    Artistic Development and Influences

    Clough's early work was linked with Neo-Romantic artists like John Minton and Michael Ayrton, focusing on closely observed details of the landscape, particularly around Southwold, Lowestof, and Yarmouth. However, she soon moved beyond this style, increasingly drawn to the industrial landscapes of post-war Britain. Key relationships with artists like John Berger, Ghisha Koenig, and David Carr further shaped her artistic vision.

    1940s - 1950s: Early landscapes, harbor scenes, and figures reflecting Neo-Romantic tendencies.

    1950s - 1960s: Shift towards industrial subjects – factories, power stations, construction sites – documenting the changing British landscape.

    1960s - 1970s: Increasing abstraction, with a gradual disappearance of the human figure from her canvases.

    Later Career: Exploration of urban detritus and found objects, creating abstract works referencing everyday waste.

    Major Themes and Style

    Clough’s work is characterized by a unique blend of observation and abstraction. She was fascinated by the overlooked aspects of modern life – industrial settings, urban decay, and the textures of the built environment. Her paintings often feature fragmented forms, muted colors, and a sense of quiet contemplation. She wasn't interested in grand narratives but rather in the subtle details of everyday existence.

    Key Achievements and Recognition

    Clough had her first solo show at the Leger Gallery in London in 1947. She participated in the influential ‘60 Paintings for ’51’ exhibition, commissioned for the Festival of Britain. Her painting Lowestoft Harbour (1951) was purchased by the Arts Council collection. She had a retrospective at the Whitechapel Art Gallery in 1960 and continued to exhibit widely throughout her career. In 1999, she received the Jerwood Prize for Painting, and in 2007, a major retrospective of her work was held at Tate Britain.

    Historical Significance

    Prunella Clough is recognized as an important figure in post-war British art. Her unique vision and dedication to depicting the often-overlooked aspects of modern life have earned her a lasting place in art history. She bridged the gap between representational and abstract painting, creating works that are both visually compelling and intellectually stimulating. Her influence can be seen in subsequent generations of artists interested in exploring the relationship between landscape, industry, and urban space.

    Museum

    Clare College

    Udstillet på Cambridge, Storbritannien

    Et fristed af sten og sang: Clare Colleges levende arv

    At træde inden for murene på Clare College i Cambridge er som at træde ind i et levende palimpsest, hvor hver vejrbidt sten og hvert hvælvet loft hvisker fortællinger fra svundne århundreder. Grundlagt i 1326 fungerer dette hjørne af University of Cambridge som meget mere end blot en akademisk institution; det er en dybdegående fortælling om menneskelig stræben, arkitektonisk evolution og kunstnerisk mæcenatvirksomhed. Collegets historie er præget af en bemærkelsesværdig modstandskraft, der sporer rejsen fra de ydmyge begyndelser som University Hall til dets nuværende status som et levende centrum for global læring. Når man vandrer gennem dets arealer, mærker man tyngden af tradition flettet sammen med fremskridtets puls – en atmosfære, hvor selve luften synes gennemsyret af ekkoerne fra fortidens intellektuelle diskurser og det rolige skønhed i Cam-landskabet.

    Den arkitektoniske rejse gennem Clare er et fængslende studie i stilistiske overgange, der tilbyder en visuel dialog mellem forskellige epoker i engelsk historie. Det ikoniske Old Court står som et vidnesbyrd om denne kompleksitet og præsenterer en fascinerende spænding mellem gotisk sanselighed – mest bemærkelsesværdigt i de indviklede hvælvede lofter i den nordlige fløj – og den raffinerede, artikulerede klassicisme, der definerer de sydlige dele. Denne bevidste lagdeling af stilarter afspejler collegets kontinuerlige tilpasning og spejler Englands skiftende intellektuelle landskaber. Midt i denne strukturelle storhed tilbyder kapellet, tegnet af Sir James Burrough, et øjeblik af spirituel og æstetisk forfinelse, og huser skatte som Ciprianis delikate altertavle, der åbner et vindue til fredfyldt kontemplation for både lærde og besøgende.

    Bag sine stenmure defineres Clare College af en ekstraordinær samling af kunstneriske repræsentationer, der indfanger essensen af livet i Cambridge. Collegets historiske optegnelser beriges af værker, der fungerer som portaler til forskellige tidsaldre og tilbyder unikke perspektiver på dets vedvarende identitet. For eksempel inviterer Joseph Murray Inces

    Clare College, Cambridge, Seen From King's Bridge”

    beskueren ind i en romantiseret, lysfyldt vision af collegiet, indrammet af den majestætiske silhuet fra King’s College Chapel. Dette værk fremkalder en idyllisk ro, der transcenderer tiden. I kontrast hertil tilbyder David Loggans

    Clare college, cambridge”

    et mere formelt og historisk funderet perspektiv, der betoner arkitektonisk præcision og collegets strukturelle rolle i det bredere Cambridge-landskab. Disse værker er ikke blot malerier; de er vitale historiske dokumenter, der fejrer collegets æstetiske og strukturelle integritet.

    Clare Colleges sjæl strækker sig dog langt ud over lærred og murværk og finder sin mest resonante udtryksform i de æteriske harmonier fra det internationalt anerkendte Chapel Choir. Musikken, der stiger op mellem kapellets vægge, er en integreret del af collegets identitet, hvilket fremmer en følelse af fællesskab og inspirerer til øjeblikke af transcendent skønhed, som har fængslat publikummer i generationer. Denne dedikation til excellence spejles i collegets moderne udvikling, såsom tilføjelsen af det nutidige Lerner Court, designet af van Heyton og Haward Architects. Sådanne udviklinger demonstrerer Clares unikke evne til at omfavne innovation uden at ofre sin historiske sjæl, hvilket sikrer, at det ikke blot forbliver et depot for fortiden, men en levende, åndende deltager i den igangværende fortælling om menneskelig kultur.

    Her kan du læse mere

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for Cokeyard

    artsdot.com/da/art/download/prunella-clough-cokeyard-AQSEBK-en/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    clough, prunella. Cokeyard. n.d., Clare College. https://artsdot.com/da/art/prunella-clough-cokeyard-AQSEBK-en/
    APA
    clough, prunella (n.d.). Cokeyard [Painting]. Clare College. https://artsdot.com/da/art/prunella-clough-cokeyard-AQSEBK-en/
    Chicago
    prunella clough. Cokeyard. n.d. Clare College. https://artsdot.com/da/art/prunella-clough-cokeyard-AQSEBK-en/
    Harvard
    clough, prunella (n.d.) Cokeyard. Clare College. Available at: https://artsdot.com/da/art/prunella-clough-cokeyard-AQSEBK-en/

    Se nærmere efter

    Cokeyard — prunella clough

    Se nærmere efter

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Se tilbage på Greenhouse in Winter (1949) tidligere i denne guide. Nævn to ting, som det har til fælles med dette værk, og én ting, der er forskellig.
    4. Hvad har kunstneren måske ønsket, at du skulle føle?
    5. Hvis du kunne stille kunstneren ét spørgsmål om dette værk, hvad ville det så være?

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.