Papirformat

Guide til elevkunst

The Plague at Ashod

Navn Klasse Dato

Nicolas Poussin, The Plague at Ashod (1630), Louvren. Offentlig ejendom.

Fakta om værket

Kunstner
Nicolas Poussin artsdot.com/da/artists/nicolas-poussin_da/
Kunstnerens levetid
1594 – 1665
Malet
1630
Medie
Acrylic On Canvas
Oprindelig størrelse
148 x 198 cm
Bevægelse
Baroque Classicism
Afholdt hos
Louvren artsdot.com/da/museums/louvren-paris_da/
Artistic style
Neoclassical
Influences
Italian Renaissance
Notable elements or techniques
Dramatic lighting; Classical composition
Subject or theme
Religious allegory; Mortality

I kontekst

The Plague at Ashod — Nicolas Poussin

Dimensioner

Originalen måler 148 × 198 cm (højde × bredde), vist her ved siden af en voksen person af gennemsnitlig højde.

Hvornår er dette malet?

  1. 1590
  2. 1600
  3. 1610
  4. 1620
  5. 1630
  6. 1640
  7. 1650
  8. 1660

Skyggelagt: Nicolas Poussin' livstid (1594–1665) ▲ dette værk, 1630

Sammenlignelige værker

Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.

Flere værker, der kan placeres ved siden af dette: artsdot.com/da/art/similar/nicolas-poussin-the-plague-at-ashod-8YDMJT-en/

Farver

Målt ud fra billedet

    Hovedfarve

    Espresso #3a2322

    Gemt palet

    • #3A2322
    • #E8D7BE
    • #B78B72
    • #805245
    Farvepalette
    Earthy Den dominerende farvefamilie i billedet.
    Primær farve
    Espresso
    Intensitet
    Balanced Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Statement Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Strong Color Unity Hvor godt farverne spiller sammen, fra modstridende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Balanced Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Balanced Soft Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Om dette kunstværk

    The Plague at Ashod — Nicolas Poussin

    The Plague at Ashod: A Testament to Classical Order Amidst Suffering

    Nicolas Poussin’s “The Plague at Ashdod,” painted in 1630, transcends mere depiction; it embodies a profound meditation on mortality and faith within the framework of classical artistic ideals. This monumental canvas captures a harrowing scene from biblical lore – the siege of Ashdod by King Saul—where plague descends upon the city, mirroring the anxieties of its time.

    Subject Matter: The painting portrays a dramatic tableau of despair and resilience. A multitude of figures populate the streetscape, representing humanity grappling with divine judgment. At the center stands a grieving father clutching his son’s lifeless body, embodying universal sorrow and parental anguish.

    Style & Technique: Poussin adheres rigorously to the principles of Baroque Classicism, prioritizing clarity of form and harmonious composition. Employing meticulous detail and subtle shading—characteristic of Venetian influences—he achieves an ethereal quality that elevates the scene beyond a simple narrative illustration. The artist skillfully utilizes atmospheric perspective, creating depth and conveying the oppressive heat of the plague-stricken city.

    Historical Context: Painted during the turbulent years following the Thirty Years’ War, “The Plague at Ashdod” reflects the pervasive fear and uncertainty gripping Europe. Religious fervor fueled anxieties about divine retribution, prompting artists like Poussin to explore themes of suffering, repentance, and redemption—drawing inspiration from humanist scholarship and reviving classical ideals of beauty and moral virtue.

    Symbolism: The composition is laden with symbolic significance. The dead body serves as a poignant reminder of human vulnerability before God’s power. The grieving father symbolizes paternal devotion and the enduring bonds of family amidst tragedy. Furthermore, the depiction of Ashdod itself represents Jerusalem—the Holy City—underscoring the spiritual dimension of the narrative.

    Emotional Impact: “The Plague at Ashod” compels viewers to confront uncomfortable truths about human existence. Its subdued palette and masterful execution evoke a palpable sense of solemn contemplation, prompting reflection on themes of loss, faith, and divine compassion. The painting’s enduring power lies in its ability to communicate profound emotional resonance—a testament to Poussin's artistic genius.

    This evocative artwork is available as a high-quality reproduction at WahooArt.com.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    Nicolas Poussin

    Født i Le Havre, Frankrig

    Nicolas Poussin – En Klassiker Af Fransk Barokkunst

    Nicolas Poussin, en navn synonymt med den majestætiske franske barok kunst, var dog en sjæl dybt rodfæstet i italiensk jord gennem størstedelen af sin kunstneriske karriere. Han blev født i Les Andelys, Normandien, i juni 1594 og hans tidlige år forbliver noget eftertragtet, hvorimod de uden tvivl lagde grundlaget for en beskæftigelse, der skulle forme klassisk tradition inden for fransk kunst. Selvom han kortvarigt studerede i Paris i begyndelsen af 1610’erne og absorberede indflydelse fra mindre kendte kunstnere på tiden, var hans rejse til Rom i 1624 virkelig en katalysator for hans kunstneriske skæbne. Dette var ikke blot en geografisk omplacering; det var en immersion i hjertet af antikken, en pilgrimsfærd til selve kilden til inspiration, der skulle definere hans æstetiske vision. Poussin’s første forsøg på maleri var præget af sensualitet, hvilket mindede om venetianske mesterværker som Titian, men selv i disse tidlige værker begyndte en næsten følelsesløs orden og intellektuel dygtighed at dukke op – et forvarsel om stilen han så perfektionerede.

    Rom Årene: Skabelsen Af En Klassisk Ideal

    Rom viste sig mere end blot et atelier for Poussin; det blev hans intellektuelle kildehus. Han fandt sig midt i en blomstrende cirkel af forskere, arkæologer og kunstnere, hvoraf Cassiano dal Pozzo var særligt bemærkelsesværdig – hvis dybe forståelse af klassisk antikken havde en enorm indflydelse på kunstnerens tilgang. Dal Pozzo’s dedikation til omhyggeligt dokumentation af gamle rester fik Poussin til at udvikle en dyb respekt for historisk nøjagtighed og et ønske om at præge hans malerier med følelsen af tidløshed. Denne periode så Poussin træde væk fra den flamboyante ekstravagance hos nogle af sine samtidige og omfavne en stil karakteriseret af klarhed, balance og en målrettet fokus på linjekomposition. Han studerede minutiøst Rafael’s værker og absorberede deres harmoniske arrangementer og elegante former, samtidig med at han søgte inspiration fra gamle statuer og litterære kilder som Ovids Metamorphoser. Hans malerier begyndte at udfolde sig med figurer trukket fra klassisk historie og mytologi og blev præsenteret ikke blot som dekorative elementer, men som udtryk for moralske værdier og filosofiske idealer. Han var særligt imponeret af Rafael’s brug af perspektiv og lys – teknikker han efterfølgende perfektionerede og anvendte konsekvent i sine værker.

    Temaer Af Historie, Myth Og Det Hellige

    Poussin’s kunstneriske produktion var bemærkelsesværdigt diversificeret, men forbundet af hans engagement i disse grundlæggende principper. Han malede ofte scener fra klassisk historie – den tragiske skæbne for Germanicus, f.eks. – hvilket blev præget af stoic visdom og moralsk vægt. Hans mytologiske billeder var ikke blot fortællinger om kendte historier; de var udforskninger af menneskelig natur og ofte fyldt med allegorisk betydning. Arcadia-serien, især Et in Arcadia ego, blev ikonisk for hans filosofiske dybde og fremkaldte refleksion over døden og den vedvarende kraft af hukommelse. Han var en stor admirer af klassisk kunst og arkitektur og søgte konstant inspiration fra gamle monumenter og kunstværker. Denne interesse manifesterede sig i hans præcise gengivelse af detaljer og hans omhyggelige brug af komposition – egenskaber, der gjorde hans værker unikke og satte nye standarder for kunstuddannelse og praksis i Frankrig. Han var en aktiv deltager i Akademiet i Paris og blev betragtet som en af de mest betydningsfulde kunstnere på sin tid.

    Et Efterladenskab Af Orden Og Æstetisk Reflektion

    Nicolas Poussin døde i Rom i 1665 og efterlod sig et kunstnerisk arv, der fortsatte at inspirere efterfølgende generationer af kunstnere. Hans fokus på klassiske idealer var ikke blot en stilistisk præference; det repræsenterede en dyb respekt for menneskelig kultur og historie samt en søgen efter skønhed og harmoni – et testament til en kunstner, der ønskede mere end blot at gengive verden; han ville hæve den gennem linserne af fornuft og æstetisk refleksion. Hans værker blev udstillet i nogle af Europas mest prestigefulde museer og galerier og fortsætter med at fascinere publikum over hele verden. Han er blandt de få kunstnere, hvis stil og filosofi har haft en varig indflydelse på udviklingen af europæisk kunst gennem århundrederne. Hans navn vil altid være forbundet med klassisk fransk kunst og hans værker vil fortsat inspirere kunstnere og kunsthistorikere til denne dag.

    Bemærkelsesværdige Værker: The Death of Germanicus, The Seven Sacraments Series, A Roman Road, Orion Blinded Searching for the Sun, The Seasons.

    Nøgleegenskaber: Klassisk Komposition, Linjekomposition, Historiske Og Mytologiske Temaer, Serene Landskaber.

    Museum

    Louvren

    Udstillet på Paris, France

    Et Palads Smidigt Gennem Tiden: Louvres Varige Arv

    Musée du Louvre er mere end blot et depot for kunstskatte; det er en levende fortælling, en palimpsest indgraveret i sten og lærred, der hvisker historier om skiftende dynastier, udviklende smag og en urokkelig stræben efter skønhed. At vandre gennem dets store sale er at begive sig ud på en rejse gennem århundreder, der begynder med det formidable fæstningsværk opført af Philip II i det 12. århundrede – et pragmatisk bolværk mod ydre trusler. Fra denne middelalderlige kerne sprang gradvist det overdådige palads frem, der nu dominerer den parisiske skyline, hvor hver efterfølgende monark efterlod sit uudslettelige præg på dets arkitektur og atmosfære. Louvres fundament resonerer med Louis XIV's ambition, hvis Grande Galerie, indviet med pragtfuld ceremoni, ikke blot tjente som et rum til at huse kunst, men også som en bevidst projektion af kongelig autoritet – et blændende vidnesbyrd om absolut herredømme.

    Museets historie er uadskilleligt forbundet med udviklingen af det parisiske identitet. Oprindeligt opfattet som en defensiv struktur, gik den over til at blive en kongelig residens og afspejlede dermed de skiftende prioriteter og æstetiske sanser hos hver regerende monark. Pierre Lescots oprindelige renæssancevision, med sin mesterlige integration af klassiske elementer – tydelig i de elegante arkader og de svimlende lofter – fortsætter med at resonere gennem hele museets design og giver et grundlæggende elegance, der understøtter meget af den efterfølgende arkitektur. Tilføjelsen af Jacques Duval Brasseurs skulpturer, især dem der pryder gården, tilføjer en tydeligt parisisisk charme og afspejler byens kunstneriske ånd og dens dybe forbindelse til klassiske traditioner. Louvre er ikke blot en samling; det er en omhyggeligt konstrueret fortælling om fransk historie og kunstnerisk udvikling. Dets mure har været vidne til kroninger, revolutioner og fremkomsten og faldet af imperier – hvert lag bidrager til dets komplekse og fængslende historie.

    Echoes fra Oldtidens Verden: En Rejse Gennem Tid og Kultur

    Ud over dets arkitektoniske pragt repræsenterer Louvres samling en uovertruffen rejse gennem menneskelig kreativitet på tværs af årtusinder. Den egyptiske antikvitetsafdeling transporterer besøgende til landets faraoer, et rige gennemsyret af mytologi og ritual. Her står kolossale statuer af herskere som Ramesses II – legemliggørelser af guddommelig autoritet og evig magt – som vogtere over indviklet udskårne sarkofager og delikate smykker fremstillet af guld, lapis lazuli og karneol. Disse genstande er ikke blot artefakter; de er vinduer til en sofistikeret civilisation, der var dybt optaget af livet efter døden og gennemsyret af dyb symbolik – der giver uvurderlig indsigt i deres overbevisninger, skikke og kunstneriske teknikker. Forestil dig at stå foran disse gamle relikvier og mærke historiens vægt og ekkoet fra en svunden verden.

    Samlingen strækker sig mod øst og omfatter islamisk kunst, der viser udsøgte keramiske fliser prydet med geometriske mønstre og blomstermotiver – kendemærker for islams gyldne æra. Det minutiøse håndværk taler bindende om en dedikation til præcision og religiøs hengivenhed og afspejler kunstneriske værdier, der blomstrede i århundreder på tværs af forskellige kulturer. Overvej den intrikate detalje i hver flise, farve- og formens harmoniske balance – et vidnesbyrd om kunstnerisk udtryks varige kraft.

    De Europæiske Mesteres Pantheon: Ikoniske Visioner

    Ingen udforskning af Louvre ville være komplet uden at møde dets ikoniske mesterværker inden for europæisk kunst. Leonardo da Vincis Mona Lisa, med sit gådefulde smil, fortsætter med at fange besøgende fra hele verden og fremkalder endeløs spekulation og beundring – et vidnesbyrd om hans revolutionerende teknikker og psykologiske indsigt. Den subtile sfumato, det delikate spil af lys og skygge, skaber en illusion af liv, der har fascineret seere i århundreder. I nærheden legemliggør Michelangelos David renæssancens ideal om menneskelig perfektion – en monumental skulptur, der fejrer anatomisk nøjagtighed og kunstnerisk dygtighed. Dets rene størrelse er betagende, et kraftfuldt udtryk for styrke og skønhed.

    Raphaels Venus udstråler tidløs skønhed og ynde, mens Delacroix' romantiske landskaber fremkalder stærke følelser og fanger naturens storhed sammen med turbulente menneskelige oplevelser. Géricaults hjerteskærende The Raft of Medusa, en visceral skildring af overlevelse mod uoverstigelige odds, konfronterer seerne med den rå virkelighed af menneskelig lidelse – en skarp påmindelse om historiens mørkere aspekter og menneskets ånd. Hvert kunstværk fortæller en historie, inviterer til eftertanke og giver et glimt ind i sin skabers sjæl.

    Et Levende Museum: Innovation og Parisk Charme

    Louvre er langt fra en statisk institution; det er en dynamisk, udviklende enhed, der konstant formes af igangværende forskning, innovative udstillinger og engagement med sit publikum. Nylige mindehøjtideligheder for Jacques-Louis David har givet kritiske indsigter i hans indflydelse på fransk historie og kunstneriske bevægelser. Samarbejdsprojekter understreger museets varige relevans som et centrum for akademisk forskning og offentlig formidling, der fremmer tværkulturel forståelse og værdsættelse.

    Ud over de velkendte mesterværker sikrer tematiske ruter og multimedieguides, at enhver besøgende kan skabe en personlig forbindelse med dets skatte. De omkringliggende gader – Tuileries-haven, Place du Carrousel og Seines bredder – bidrager til den samlede oplevelse og skaber en livlig atmosfære, der inviterer til udforskning og refleksion. Inden for disse mure lever ånden hos kunstnere som Louis-Marin Bonnet videre og inspirerer generationer fremover. Et besøg i Louvre er ikke blot et møde med kunst; det er en fordybelse i historie, kultur og den varige kraft af menneskelig kreativitet.

    Her kan du læse mere

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for The Plague at Ashod

    artsdot.com/da/art/download/nicolas-poussin-the-plague-at-ashod-8YDMJT-en/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    Poussin, Nicolas. The Plague at Ashod. 1630, Louvren. https://artsdot.com/da/art/nicolas-poussin-the-plague-at-ashod-8YDMJT-en/
    APA
    Poussin, Nicolas (1630). The Plague at Ashod [Painting]. Louvren. https://artsdot.com/da/art/nicolas-poussin-the-plague-at-ashod-8YDMJT-en/
    Chicago
    Nicolas Poussin. The Plague at Ashod. 1630. Louvren. https://artsdot.com/da/art/nicolas-poussin-the-plague-at-ashod-8YDMJT-en/
    Harvard
    Poussin, Nicolas (1630) The Plague at Ashod. Louvren. Available at: https://artsdot.com/da/art/nicolas-poussin-the-plague-at-ashod-8YDMJT-en/

    Se nærmere efter

    The Plague at Ashod — Nicolas Poussin

    Se nærmere efter

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Vores katalog klassificerer dette værk under: religious. Er du enig? Hvad ville du tilføje eller fjerne?
    4. Se tilbage på Pigræbelsen af Sabinenes kvinder (1637) tidligere i denne guide. Nævn to ting, som det har til fælles med dette værk, og én ting, der er forskellig.
    5. Nicolas Poussin var omkring 36 år gammel, da dette blev skabt. Hvad i værket bærer præg af at være skabt af en kunstner på det stadie?

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.

    Kunstquiz

    The Plague at Ashod — Nicolas Poussin

    Hvor godt kender du dette kunstværk?

    Afkryds ét svar for hvert af de 5 spørgsmål nedenfor. Hvert spørgsmål har præcis ét korrekt svar.

    1. 1. What is the primary subject matter depicted in Nicolas Poussin’s "The Plague at Ashod"?

      • A A depiction of a royal wedding ceremony.
      • B A serene landscape featuring mountains and rivers.
      • C A dramatic scene portraying the devastation caused by plague.
    2. 2. According to the description, what is notable about the composition of the painting?

      • A It utilizes vibrant colors and bold brushstrokes characteristic of Venetian art.
      • B It emphasizes order and intellectual rigor inspired by classical antiquity.
      • C It focuses on capturing fleeting emotions and dramatic gestures.
    3. 3. The image description mentions buildings in the backdrop. What does this contribute to?

      • A It symbolizes the artist’s personal beliefs.
      • B It enhances the historical atmosphere of the scene.
      • C It serves as a stylistic element emphasizing geometric precision.
    4. 4. Nicolas Poussin's artistic journey began in Le Havre, France. What was his formative influence during this period?

      • A He primarily studied sculpture.
      • B He absorbed influences from Venetian masters like Titian.
      • C He focused on portraiture.
    5. 5. What is the overall mood conveyed by "The Plague at Ashod", as described in the text?

      • A Joyful celebration and exuberant energy.
      • B Quiet contemplation and reflection on suffering.
      • C Energetic dynamism and movement.

    Min score: ____ ud af 5

    Facitliste — til læreren

    Dette starter en ny trykt side, som blot kan udelades fra kopierne.

    1C · 2B · 3B · 4B · 5B