Papirformat

Guide til elevkunst

Tillid til Gud

Navn Klasse Dato

Lorenzo Bartolini, Tillid til Gud (1833), Museo Poldi Pezzoli. Offentlig ejendom.

Fakta om værket

Kunstner
Lorenzo Bartolini artsdot.com/da/artists/lorenzo-bartolini/
Kunstnerens levetid
1777 – 1850
Malet
1833
Medie
Bronzeskulptur Molten metal poured into a mould made from the artist’s model, then finished and polished by hand.
Bevægelse
Neoclassical Revival
Afholdt hos
Museo Poldi Pezzoli artsdot.com/da/museums/museo-poldi-pezzoli-milan_da/
Artistic stil
Realistisk
Influences
Gregorian hymner
Notable elements eller teknikker
Detaljeret udskæring, naturligt lys
Subject eller tema
Tro og hengivenhed

I kontekst

Tillid til Gud — Lorenzo Bartolini

Hvornår er dette malet?

  1. 1770
  2. 1780
  3. 1790
  4. 1800
  5. 1810
  6. 1820
  7. 1830
  8. 1840
  9. 1850

Skyggelagt: Lorenzo Bartolini' livstid (1777–1850) ▲ dette værk, 1833

Sammenlignelige værker

Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.

Flere værker, der kan placeres ved siden af dette: artsdot.com/da/art/similar/lorenzo-bartolini-tillid-til-gud-8Y32G2-da/

Farver

Målt ud fra billedet

    Hovedfarve

    Sort #060405

    Gemt palet

    • #060405
    • #988464
    • #4C3C28
    • #D2BB96
    Farvepalette
    Jordagtig Den dominerende farvefamilie i billedet.
    Primær farve
    Sort
    Intensitet
    Monokrom Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Udsagn Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Ensartet farvepalette Hvor godt farverne spiller sammen, fra modstridende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Dyb skygge Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Dæmpet Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Om dette kunstværk

    Tillid til Gud — Lorenzo Bartolini

    Lorenzo Bartolini og Tilliden til Gud – En Kontrast mellem Stil og Sorg

    Denne artikel udforsker Lorenzo Bartolini’s ikoniske skulptur ”Tilliden til Gud”, en kunstværk der ikke blot repræsenterer religiøs hengivenhed, men også et komplekst udtryk for menneskelig følelse og kunstnerisk innovation. Skulpturen blev bestilt af Rosa Trivulzio Poldi Pezzoli efter hendes ægteskab brød sammen i 1833 og er derfor præget af både personlig tragedie og Bartolini’s evne til at fange essensen af menneskelig åndelighed gennem klassisk modellering.

    Om Skulpturen: Bartolini skabte en detaljeret marmorskulptur af en siddende kvinde, hvor hovedet er vendt mod venstre og blikket rettet opad – et udtryk for søgen efter transcendens og ro i mødet med det guddommelige. Figuren er udført i naturlig størrelse og præget af Bartolini’s karakteristiske brug af alabaster, hvilket gav hans tidlige stil en unik følelse af elegance og finesse.

    Kunstnerisk Stil: Skulpturen hører til den neoclassicistiske periode, hvor Bartolini hentede inspiration fra klassiske kunstværker og søgte efter harmoni og symmetri. Hans teknik var præget af ekstremt præcise detaljer og en dyb forståelse for menneskeligt anatomi – egenskaber der gjorde hans arbejde til et eksempel på kunstnerisk perfektion.

    Historisk Kontext og Inspirationskilder

    Bartolini arbejdede i Paris under Napoleons regeringstid, hvor han var omgivet af en dynamisk kunstscene og blev direkte præget af den romantiske bevægelse. Han fandt inspiration i klassiske skulpturer af Michelangelo og Bernini, hvilket førte til hans fokus på menneskeligt udtryk og følelser – temaer der også er centrale i Bartolini’s kunstværker. Skulpturen reflekterer dermed både den kunstneriske udvikling i Europa under Napoleons tid og Bartolini’s personlige engagement med religiøse ideer.

    Symbolisme: Kvinden i skulpturen repræsenterer ikke blot fysisk skønhed, men også åndelig styrke og modstandskraft. Hendes hænder hviler roligt på knæene og udtrykker en følelse af stabilitet og tryghed – kvaliteter der er vigtige for Bartolini’s budskab om tillid til Gud som kilde til håb og vejledning.

    Teknik: Bartolini anvendte alabaster som materiale, hvilket gav hans skulptur en lys og ædel farve. Hans præcise modelleringsteknik sikrede ekstremt realistiske detaljer og efterlignede klassisk anatomi perfekt – et resultat af årelang træning og erfaring.

    Emotionel Impact og Eftervirkninger

    ”Tilliden til Gud” er mere end blot en kunstværk; det er et udtryk for menneskelig følelse og længsel efter mening. Skulpturen fremkalder følelser af ro, kontemplation og ærbødighed – kvaliteter der resonerer dybt hos betragteren og minder os om vigtigheden af åndelig forbindelse. Bartolini’s kunstværk har haft stor indflydelse på kunstnere gennem tiden og fortsætter med at inspirere kunstnere og kunstelskere verden over.

    Eftervirkninger: Skulpturen blev placeret i Rosa Trivulzio Poldi Pezzoli’s hjem og er derfor et symbol på hendes personlige tragedie og hendes tro på Gud som kilde til styrke og håb. Bartolini’s kunstværk har været udstillet på flere internationale museer og fortsætter med at fascinere publikum.

    Reproduktion og Inspirationspotentiale

    En højkvalitets reproduktion af ”Tilliden til Gud” kan bringe denne klassiske skulptur ind i ethvert hjem og inspirere til refleksion over temaer som menneskelig følelse, kunstnerisk teknik og religiøs hengivenhed. Bartolini’s kunstværk er et eksempel på kunstens evne til at udtrykke komplekse ideer og følelser på en måde, der både ærer klassiske traditioner og udfordrer vores forståelse af menneskeligheden.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    Lorenzo Bartolini

    Født i Vernio, Italy

    Early Life and Artistic Formation

    Lorenzo Bartolini emerged onto the Italian art scene at a pivotal moment, born in 1777 in the Tuscan town of Vernio, near Prato. His initial artistic training took place within the esteemed Florentine Academy of Fine Arts, where he quickly distinguished himself through an exceptional aptitude for modeling, particularly with alabaster—a material that would become intimately linked to his early style. This foundational period instilled in him a reverence for classical forms and techniques, yet even then, hints of a unique sensibility began to surface. A dramatic turn arrived in 1797 when Bartolini found himself amidst the tumultuous landscape of Napoleonic France, serving as a drummer within Bonaparte’s army. This experience, far removed from the serene studios of Florence, broadened his horizons and ultimately led him to Paris—a burgeoning center for artistic innovation. In Paris, he pursued formal studies in painting under Frédéric Desmarais and sculpture under François-Frédéric Lemot, absorbing diverse influences that would shape his evolving aesthetic vision. It was here, in 1803, with the creation of the bas-relief Cleobis and Biton, that Bartolini truly established his reputation as a sculptor of considerable talent, attracting the attention of influential patrons who recognized the promise within his work.

    A Career Under Napoleonic Patronage and Beyond

    Bartolini’s career flourished under the patronage of Napoleon Bonaparte, an era marked by grand artistic commissions designed to celebrate imperial power and glory. He contributed significantly to monumental projects such as the bas-relief depicting the Battle of Austerlitz for the iconic Vendôme Column—a testament to his technical skill and ability to translate historical narratives into compelling sculptural form. Beyond these large-scale endeavors, Bartolini also excelled in portraiture, crafting busts of prominent figures like composers Méhul and Cherubini, solidifying his position within Parisian artistic circles. A significant turning point arrived in 1807 when, through the recommendation of Napoleon’s sister Elisa Baciocchi, he was appointed Director of the School of Sculpture at the Accademia Carrara in Bergamo. This appointment, despite initial resistance from local factions, underscored Bartolini's rising stature and allowed him to exert a considerable influence on the next generation of Italian sculptors. He remained in this role until after Napoleon’s fall, continuing to serve as a favored portraitist for the Bonaparte family during a period of immense political upheaval. This close association with the Bonapartes would later shape his artistic trajectory and reception within Italy.

    Blending Neoclassicism with Naturalism: A Distinctive Style

    Bartolini’s artistic style occupies a fascinating space within the broader context of 19th-century sculpture. While firmly rooted in the principles of Neoclassicism, his work transcends strict adherence to Canovan ideals—the dominant force in Italian sculpture at the time. He infused his creations with a sentimental piety and a remarkable degree of naturalistic detail, distinguishing him from contemporaries who prioritized cold perfection and idealized forms. Instead of solely looking to classical antiquity, Bartolini drew inspiration from the Florentine Renaissance sculptors like Verrocchio, embracing a more dynamic and emotionally resonant approach. This unique blend is particularly evident in his monumental works, such as the Monument to Princess Sophia Zamoyska in Santa Croce, Florence (1837). The sculpture exemplifies his naturalistic tendencies, departing from rigid classical conventions while retaining a sense of grace and dignity. Another significant achievement, the Demidoff Table (1845), showcases his mastery of marble carving and complex composition—a project that occupied him for many years and stands as a testament to his dedication and skill. His portrait busts, numerous throughout his career, are characterized by their sensitivity and ability to capture the individual essence of each sitter. Elisa and her Daughter Napoléonne, a monumental Neoclassical marble sculpture, further demonstrates Bartolini’s dynamic form and classical themes.

    Legacy and Historical Significance

    In 1833, Bartolini was honored with an election as an honorary member of the National Academy of Design—a recognition of his growing international reputation. He eventually settled in Florence, but faced challenges due to his Bonapartist associations and artistic divergence from the prevailing Canovan style favored by the academy. Despite these obstacles, he continued to receive commissions, particularly from foreign patrons who appreciated his unique vision. Bartolini’s work represents a crucial transition within Neoclassical sculpture, foreshadowing later artistic movements through its incorporation of naturalism and sentimentality. He bridged the gap between the idealized forms of the past and the more emotionally expressive styles that would emerge in the latter half of the 19th century. His death in Florence in 1850 marked the end of a remarkable career, leaving behind a legacy of significant sculptures and a distinctive artistic voice within the Italian art world. Today, Bartolini is remembered not only for his technical brilliance but also for his ability to infuse classical ideals with individual expression—a quality that continues to resonate with scholars and art enthusiasts alike. His works stand as compelling examples of an artist who dared to forge his own path, blending tradition with innovation and leaving an indelible mark on the landscape of Italian sculpture.

    Museum

    Museo Poldi Pezzoli

    Udstillet på Milano, Italien

    Et milanesisk drømmepalads: Sjælen i Museo Poldi Pezzoli

    At træde over tærsklen til Museo Poldi Pezzoli er at forlade Milanos moderne travlhed og træde ind i et omhyggeligt skabt drømmelandskab, et fristed hvor grænserne mellem en privat bolig og et offentligt galleri opløses. Beliggende i et elegant palads på Via Manzoni fungerer dette hjemmemuseum som et dybtgående vidnesbyrd om grundlæggerens, Gian Giacomo Poldi Pezzolis, enestående passion. I modsætning til de enorme, upersonlige sale i mange store institutioner tilbyder Poldi Pezzoli et intimt møde med det nittende århundredes aristokratiske æstetik. Hvert rum føles som et nøje iscenesat tableau, hvor historiens hvisken emmer fra forgyldte møbler, silkevævede tapeter og det bløde skær fra periodens belysning, hvilket inviterer de besøgende til at fare vild i en smukt bevaret æra af raffinement og pragt.

    Denne samlings hjerte slår i takt med den italienske renæssances rytme, men den ånder gennem en kosmopolitisk linse, der omfavner Nordeuropas fineste bedrifter. Museets fortælling er præget af dyb følelsesmæssig tyngde og teknisk mesterskab. Man kan ikke vandre gennem disse sale uden at blive rørt af Botticellis

    Lamentation over den døde Kristus med helgener

    , et værk udført i så delikat tempera på træ, at det indfanger selve essensen af sorg og spirituel hengivenhed. Dette florentinske mesterværk finder sin modpart i det udsøgte

    Ritratto di Giovancella

    af Antonio Pollaiolo, som er placeret i det berømte Guldrum. Her legemliggør den mesterlige brug af chiaroscuro og levende farver den milanesiske overklasses elegance og skaber en dialog mellem religiøs højtidelighed og Belle Époques sofistikerede ynde.

    Udover lærredet afslører museet sig som en skattekiste for dem, der fascineres af kunstfærdigt håndværk. Den legendariske våbenkammer står som et monumentalt højdepunkt, hvor den metalliske glans fra middelalderlige sværd, renæssancens brystharnisker og indviklede pistoler fortæller en fængslende historie om menneskelig opfindsomhed og militærhistorie. Denne fascination af det taktile og det dekorative strækker sig ind i hvert hjørne af paladset; de besøgende møder en forbløffende række af keramik, fra delikat porcelæn til jordnær fajance, side om side med møbler betrukket med overdådige stoffer og blonder vævet med mikroskopisk præcision. For interiørdesigneren eller elskeren af fine genstande tilbyder disse rum en uovertruffen lektion i, hvordan kunst, ornamentik og arkitektur kan smelte sammen og skabe et forenet, fordybende miljø.

    Arven efter Poldi Pezzoli er også præget af en bemærkelsesværdig modstandskraft. Selvom paladset led betydelige skader under ødelæggelserne i Anden Verdenskrig, forblev samlingens ånd ubrudt, bevaret takket være fremsynetheden hos dem, der flyttede skattene i sikkerhed. Den efterfølgende genopbygning og de omhyggelige restaureringsindsats har pustet nyt liv i museet og gør det muligt for nutidens beskuere at opleve Pollaiulos farver med en klarhed, der ærer Poldi Pezzolis oprindelige vision. I dag står museet ikke blot som et depot for historiske artefakter, men som et levende monument over idéen om, at kunst bør inspirere både intellektet og sjælen, og tilbyder en tidløs flugt ind i en verden af uovertruffen skønhed.

    Her kan du læse mere

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for Tillid til Gud

    artsdot.com/da/art/download/lorenzo-bartolini-tillid-til-gud-8Y32G2-da/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    Bartolini, Lorenzo. Tillid til Gud. 1833, Museo Poldi Pezzoli. https://artsdot.com/da/art/lorenzo-bartolini-tillid-til-gud-8Y32G2-da/
    APA
    Bartolini, Lorenzo (1833). Tillid til Gud [Painting]. Museo Poldi Pezzoli. https://artsdot.com/da/art/lorenzo-bartolini-tillid-til-gud-8Y32G2-da/
    Chicago
    Lorenzo Bartolini. Tillid til Gud. 1833. Museo Poldi Pezzoli. https://artsdot.com/da/art/lorenzo-bartolini-tillid-til-gud-8Y32G2-da/
    Harvard
    Bartolini, Lorenzo (1833) Tillid til Gud. Museo Poldi Pezzoli. Available at: https://artsdot.com/da/art/lorenzo-bartolini-tillid-til-gud-8Y32G2-da/

    Se nærmere efter

    Tillid til Gud — Lorenzo Bartolini

    Se nærmere efter

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Vores katalog klassificerer dette værk under: marble sculpture, female figure, contemplation. Er du enig? Hvad ville du tilføje eller fjerne?
    4. Se tilbage på Trust in God (1836) tidligere i denne guide. Nævn to ting, som det har til fælles med dette værk, og én ting, der er forskellig.
    5. Lorenzo Bartolini var omkring 56 år gammel, da dette blev skabt. Hvad i værket bærer præg af at være skabt af en kunstner på det stadie?

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.

    Kunstquiz

    Tillid til Gud — Lorenzo Bartolini

    Hvor godt kender du dette kunstværk?

    Afkryds ét svar for hvert af de 5 spørgsmål nedenfor. Hvert spørgsmål har præcis ét korrekt svar.

    1. 1. Hvad er kunstværket Lorenzo Bartolini kendt for?

      • A Han malede mange religiøse oliemaleri.
      • B Han skulpterede ofte statuer af klassiske figurer.
      • C Han komponerede symfonier til operaer.
    2. 2. Hvilken kunstner udførte Lorenzo Bartolini's statue "Trust in God"?

      • A Michelangelo Buonarroti
      • B Leonardo da Vinci
      • C Rosa Trivulzio Poldi Pezzoli
    3. 3. Hvilken kunstperiode er Lorenzo Bartolini's statue "Trust in God" typisk for?

      • A Renæssancen
      • B Barokken
      • C Romantikken
    4. 4. Materialet, hvorpå Lorenzo Bartolini skulpterede "Trust in God", er...

      • A Bronze
      • B Glas
      • C Marmor
    5. 5. Hvordan beskrives udtrykket på kvindens ansigt i statuen "Trust in God"?

      • A Glad og optimistisk.
      • B Træt og nedslået.
      • C Ser opad med ro og eftertænksomhed

    Min score: ____ ud af 5

    Facitliste — til læreren

    Dette starter en ny trykt side, som blot kan udelades fra kopierne.

    1B · 2C · 3A · 4C · 5C