Papirformat

Guide til elevkunst

Toldos

Navn Klasse Dato

Horacio Coppola, Toldos (1931), Centro Cultural Banco do Brasil Rio de Janeiro. Reproduceret til referenceformål; alle rettigheder er forbeholdt rettighedshaveren.

Fakta om værket

Kunstner
Horacio Coppola artsdot.com/da/artists/horacio-coppola/
Kunstnerens levetid
1906 – 2012
Malet
1931
Afholdt hos
Centro Cultural Banco do Brasil Rio de Janeiro artsdot.com/da/museums/centro-cultural-banco-do-brasil-rio-de-janeiro-rio-de-janeiro_da/

I kontekst

Toldos — Horacio Coppola

Hvornår er dette malet?

  1. 1900
  2. 1910
  3. 1920
  4. 1930
  5. 1940
  6. 1950
  7. 1960
  8. 1970
  9. 1980
  10. 1990
  11. 2000
  12. 2010

Skyggelagt: Horacio Coppola' livstid (1906–2012) ▲ dette værk, 1931

Sammenlignelige værker

Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.

Flere værker, der kan placeres ved siden af dette: artsdot.com/da/art/similar/horacio-coppola-toldos-D934Z9-en/

Farver

Målt ud fra billedet

    Hovedfarve

    Phthalo Green #212222

    Gemt palet

    • #212222
    • #6B6B6B
    • #E3E3E3
    • #B9B9B9
    Farvepalette
    Neutrals Den dominerende farvefamilie i billedet.
    Primær farve
    Phthalo Green
    Intensitet
    Monochromatic Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Statement Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Discordant Palette Hvor godt farverne spiller sammen, fra modstridende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Bright Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Muted Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    Horacio Coppola

    The Visionary Eye of Horacio Coppola

    In the grand tapestry of twentieth-century Latin American art, few threads are as luminous or as enduring as those woven by Horacio Coppola. Born in Buenos Aires on July 31st, 1906, to Italian immigrants, Coppola was raised in an environment of profound intellectual richness. As the youngest of ten children, his upbringing was steeped in the cultural currents of a burgeoning metropolis, fostering a curiosity that would eventually lead him far beyond the borders of Argentina. His early years were marked by a polymathic pursuit of knowledge; he did not merely observe the world but sought to understand its rhythms through the study of art, music, law, and languages. This multifaceted foundation provided the essential scaffolding for his later photographic mastery, allowing him to approach the camera not just as a recording device, but as an instrument of profound philosophical inquiry.

    The trajectory of Coppola’s life changed irrevocably during his travels through Europe in the 1920s and 30s, a period when photography was undergoing a radical metamorphosis. It was in Germany that he encountered the transformative principles of the Bauhaus movement, an influential school that championed functionalism, geometric experimentation, and a new way of seeing. This encounter with European modernism deeply imprinted his aesthetic, teaching him to utilize odd angles, dramatic cropping, and a keen sense of composition to evoke emotion. It was also during this formative era in Berlin that he met the German photographer Grete Stern. Their union became one of the most significant artistic partnerships of the century, as they traveled together, documenting the shifting landscapes of diverse cultures through a shared lens of modernism.

    Capturing the Soul of Buenos Aires

    Upon returning to Argentina in 1936, Coppola embarked on a monumental undertaking that would cement his legacy as a pioneer of Argentine modernism. Commissioned to document Buenos Aires for its 400th anniversary, he turned his gaze toward the urban landscape with an unparalleled sensitivity. His work during this period transcended mere documentation; through his lens, the city became a living, breathing protagonist. He captured the sweeping grandeur of its architecture alongside the gritty, unvarnished realities of its streets, presenting a nuanced portrayal of Argentine society that balanced romance with squalor. By employing techniques reminiscent of German Expressionism and Surrealism, Coppola prioritized mood and atmosphere, transforming streetscapes into evocative meditations on light, shadow, and human existence.

    His photographic reach was remarkably expansive, moving seamlessly between the intimate and the monumental. His ability to find poetry in the mundane—whether in a still life or a sprawling urban panorama—demonstrated a profound command over the medium. This versatility allowed him to contribute significantly to the literary and cultural fabric of his time; notably, he provided the photographic accompaniment for the first edition of Evaristo Carriego, a biography by the legendary Jorge Luis Borges. Such collaborations highlight how Coppola’s visual language was deeply intertwined with the intellectual movements of Argentina, helping to define the very essence of the nation's modern identity.

    A Legacy of Light and Longevity

    The historical significance of Horacio Coppola lies in his role as a bridge between European avant-garde movements and the burgeoning Latin American modernism. He did not simply import foreign styles; he synthesized them with the local spirit, creating a visual vocabulary that was uniquely his own. His work remains a vital record of a transformative era, capturing the vitality, tension, and evolution of a city and a continent in flux. Even as the decades passed, his commitment to the art form never wavered, and his influence continued to resonate through subsequent generations of photographers.

    As he reached the remarkable age of 105, Coppola’s life came to a close in June 2012, leaving behind an immense and evocative body of work. His achievements were recognized with the highest honors, including being named an Illustrious Citizen of Buenos Aires. The enduring power of his vision was perhaps most poignantly realized during a retrospective exhibit at the Malba Museum in Buenos Aires, held when he was one hundred years old—a testament to a career that spanned the entire breadth of the modern era. Through his mastery of light and shadow, Coppola ensured that the fleeting moments of the twentieth century would be preserved with eternal grace.

    Museum

    Centro Cultural Banco do Brasil Rio de Janeiro

    Udstillet i Rio de Janeiro, Brasil

    En Perle af Brasiliansk Kultur: Centro Cultural Banco do Brasil i Rio de Janeiro

    Indlejret i hjertet af Rios historiske centrale distrikt, lige overfor den pulserende Largo da Candelária, ligger en bygning der er mere end blot sten og mursten – det er et levende vidnesbyrd om Brasiliens kunstneriske sjæl. Centro Cultural Banco do Brasil (CCBB) i Rio de Janeiro er ikke blot et museum; det er en fordybende oplevelse, en omhyggeligt kurateret rejse gennem brasiliansk kunst, teater, film og selve nationens ånd. I sin oprindelige form som hovedkvarter for den kommercielle forening i Rio de Janeiro i 1880, gennemgik denne arkitektoniske mesterværk en dramatisk transformation, da Banco do Brasil erhvervede bygningen i 1920’erne og ultimativt blomstrede ud til det dynamiske kulturelle center, det er i dag. Historien er en fortælling om bevaring og fornyelse, der sømløst blander Art Deco elegance med nutidig kreativitet – et spejl af Brasiliens egen udviklende identitet.

    Bygningen i sig selv er straks betragtelig, et imponerende eksempel på brasiliansk modernisme. Designet af arkitekten Francisco Joaquim Béthencourt da Silva er en symfoni i sten og lys, der byder på slanke søjler, intrikate ornamenter og en betagende marmorstaircase, der synes at stige op mod himlen. Facadens geometriske mønstre antyder skatteverdenen indenfor, mens interiøret bevarer en atmosfære af raffineret overdådighed – et bevidst valg for at ære bygningens rige fortid samtidig med at man omfavner fremtiden. CCBB i Rio de Janeiro står som et stærkt symbol på Brasiliens kulturelle arv, der inviterer besøgende til at træde tilbage i tiden og forbinde sig med nationens kunstneriske legat.

    Arkitektonisk Betydning:

    Et fremragende eksempel på brasiliansk Art Deco-arkitektur, der viser geometriske mønstre og luksuriøse materialer.

    Historisk Kontekst:

    I sin oprindelige form hovedkvarter for den kommercielle forening i Rio de Janeiro, senere transformeret til Banco do Brasil’s centrale afdeling.

    Beliggenhed:

    Strategisk placeret i Largo da Candelária, der giver nem adgang for både beboere og turister.

    En Kaleidoskop af Kunstneriske Udtryk

    CCBB’s programmering er bemærkelsesværdigt mangfoldig, der imødekommer et bredt spektrum af interesser og sansninger. I hjertet ligger en imponerende samling af brasiliansk og international kunst – fra etablerede mestere til fremstormende talenter. Men centerets tilbud strækker sig langt ud over visuell kunst; det er et sandt tværdisciplinært knudepunkt. Hele året kan man opleve fængslende teaterforestillinger, der spænder fra store produktioner til intime eksperimentelle shows, en pulserende biograf, der viser alt fra uafhængige brasilianske film til internationale blockbuster-succeser, og et omfattende bibliotek, der giver adgang til en rigdom af viden. Rummet ånder virkelig med kreativ energi.

    CCBB i Rio de Janeiro har konsekvent været vært for udstillinger, der har opnået international anerkendelse. I 2015’s præsentation af “Picasso og den spanske modernitet” blev den anerkendt globalt som verdens mest besøgte postimpressionistiske og moderne udstilling, der trak et imponerende antal besøgende og cementerede centerets ry som en førende kulturel destination. Denne succes var ikke en isoleret hændelse; CCBB kuraterer konsekvent udstillinger, der vækker dialog, udfordrer perspektiver og fejrer kunstens magt til at transcendere grænser. Institutionen tøver ikke med ambitiøse projekter, der ofte præsenterer store retrospektiver og tematiske undersøgelser, der dykker ned i de komplekse bevægelsers og individuelle kreative visioners kompleksitet.

    Ekkorationer fra Brasilianske Mestre

    Ved nærmere inspektion af samlingen afslører den en fascinerende række brasilianske kunstnere, hvis arbejde afspejler nationens mangfoldige kulturelle landskab. Museets beholdninger omfatter betydelige værker af Francisco Togni, kendt for sine evokative billeder af den industrielle São Paulo – især “Utilitário Centro Cultural (lado B),” der fanger byens essens gennem geometriske former og kølige nuancer. Samlingen indeholder også værker af Hélio Oiticica, en banebrydende Neo-Concrete kunstner, hvis innovative brug af farve, miljøkunst og fordybende installationer pressede grænserne for kunstnerisk udtryk. Rubens Teixeira Scavone, en anerkendt romanforfatter og kunstner, er også repræsenteret, der viser sin unikke blanding af kreativitet og humor.

    Disse kunstnere, sammen med mange andre, bidrager til et rigt væv af brasiliansk kunstarv. CCBB i Rio de Janeiros tjener som en vital platform for at fremvise deres arbejde, der sikrer, at deres legater fortsætter med at inspirere fremtidige generationer. Museets engagement i at repræsentere forskellige stemmer inden for den brasilianske kunstverden er et vidnesbyrd om dets dedikation til kulturel inklusion og bevaring.

    En Arv Formet af Landemærkedispositioner

    Ud over individuelle kunstnere har CCBB i Rio de Janeiro konsekvent været vært for udstillinger, der har fanget publikums opmærksomhed og opnået international anerkendelse. I 2015’s præsentation af “Picasso og den spanske modernitet” blev den anerkendt globalt som verdens mest besøgte postimpressionistiske og moderne udstilling, der trak et imponerende antal besøgende og cementerede centerets ry som en førende kulturel destination. Denne succes var ikke en isoleret hændelse; CCBB kuraterer konsekvent udstillinger, der vækker dialog, udfordrer perspektiver og fejrer kunstens magt til at transcendere grænser. Institutionen tøver ikke med ambitiøse projekter, der ofte præsenterer store retrospektiver og tematiske undersøgelser, der dykker ned i de komplekse bevægelsers og individuelle kreative visioners kompleksitet.

    Mere End Bare et Museum: En Kulturel Puls

    Hvad der virkelig adskiller CCBB i Rio de Janeiro fra andre museer er dets tilgængelighed og omfattende tilgang til kultur. Det er ikke blot et sted for passiv observation; det er et fordybende miljø designet til at engagere, inspirere og fremme en dybere forståelse af kunsten. Dens centrale beliggenhed nær Largo da Candelária sikrer nem adgang for både lokale og turister, hvilket gør kulturel berigelse let tilgængelig for alle. CCBB er et rum, hvor man kan miste sig selv i penselstrøgene på et mesterværk, blive rørt af en kraftfuld teaterforestilling eller opdage nye perspektiver gennem uafhængig film – alt sammen under ét fantastisk tag. Det udtrykker Rios pulserende sjæl og tjener som et vitalt kulturelt landmærke for hele Brasilien. Det er et sted, hvor kunst ånder, lever og forbinder sig med lokalsamfundet på en dyb måde.

    Her kan du læse mere

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for Toldos

    artsdot.com/da/art/download/horacio-coppola-toldos-D934Z9-en/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    Coppola, Horacio. Toldos. 1931, Centro Cultural Banco do Brasil Rio de Janeiro. https://artsdot.com/da/art/horacio-coppola-toldos-D934Z9-en/
    APA
    Coppola, Horacio (1931). Toldos [Painting]. Centro Cultural Banco do Brasil Rio de Janeiro. https://artsdot.com/da/art/horacio-coppola-toldos-D934Z9-en/
    Chicago
    Horacio Coppola. Toldos. 1931. Centro Cultural Banco do Brasil Rio de Janeiro. https://artsdot.com/da/art/horacio-coppola-toldos-D934Z9-en/
    Harvard
    Coppola, Horacio (1931) Toldos. Centro Cultural Banco do Brasil Rio de Janeiro. Available at: https://artsdot.com/da/art/horacio-coppola-toldos-D934Z9-en/

    Kig nærmere efter

    Toldos — Horacio Coppola

    Kig nærmere

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Se tilbage på Medianera Con Aire y Luz (1931) tidligere i denne guide. Nævn to ting, som det har til fælles med dette værk, og én ting, der er forskellig.
    4. Horacio Coppola var omkring 25 år gammel, da dette blev skabt. Hvad i værket ligner arbejdet fra en kunstner på det stadie?
    5. Hvad har kunstneren måske ønsket, at du skulle føle?

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.