Papirformat

Guide til elevkunst

Ved dødsengen (feber)

Navn Klasse Dato

Edvard Munch, Ved dødsengen (feber) (1915), Munch Museum. Offentlig ejendom.

Fakta om værket

Kunstner
Edvard Munch artsdot.com/da/artists/edvard-munch_da/
Kunstnerens levetid
1863 – 1944
Malet
1915
Medie
Olie på lærred
Oprindelig størrelse
60 x 80 cm
Bevægelse
Expressionist Painting Colour and shape deliberately distorted so the picture shows an emotion rather than a likeness.
Periode
Moderne
Afholdt hos
Munch Museum artsdot.com/da/museums/munch-museum-oslo_da/
Artistic style
Expressionisme
Influences
Symbolisme, Postimpressionisme
Notable elements
Distorterede figurer, Impasto teknik
Subject
Dødsscene, sorg

I kontekst

Ved dødsengen (feber) — Edvard Munch

Hvor stor er den?

Originalen måler 60 × 80 cm (højde × bredde), vist her ved siden af en voksen person af gennemsnitlig højde.

Hvornår er dette malet?

  1. 1860
  2. 1870
  3. 1880
  4. 1890
  5. 1900
  6. 1910
  7. 1920
  8. 1930
  9. 1940

Skyggelagt: Edvard Munch' livstid (1863–1944) ▲ dette værk, 1915

Sammenlignelige værker

  • Skrik, 1893 artsdot.com/da/art/edvard-munch-skrik-8XXU48-da/
  • Melankoli, 1894 artsdot.com/da/art/edvard-munch-melankoli-8XXU3N-da/
  • Madonna, 1894 artsdot.com/da/art/edvard-munch-madonna-8YDETZ-da/

Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.

Flere værker, der kan placeres ved siden af dette: artsdot.com/da/art/similar/edvard-munch-ved-dodsengen-feber-6WHKED-da/

Farver

Målt ud fra billedet

    Hovedfarve

    Espresso #595c4f

    Gemt palet

    • #595C4F
    • #C1B78B
    • #303833
    • #948460
    Primær farve
    Espresso
    Intensitet
    Balanceret Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Kraftig Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Disharmonisk palet Hvor godt farverne spiller sammen, fra modstridende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Balanceret Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Subtile farver Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Om dette kunstværk

    Ved dødsengen (feber) — Edvard Munch

    En hjerteskærende visjon: Edvard Munchs "Nær dødsengen (feber)" fra 1915

    Edvard Munchs maleri “Nær dødsengen (feber)” fra 1915 er et monument over ekspresjonistisk kunst, en rå og uforfængelig skildring af sorg, død og den psykologiske vægt af tab. Med sine mål på 60 x 80 cm, er dette værk ikke blot imponerende i størrelse, men især ved sin intense følelsesmæssige kraft – et resultat af de utroligt udtryksfulde penselstrøg, der dominerer billedet. Maleriets kerne ligger i en dødsengen scene, et øjeblik af dyb intimitet og hjerteskærende afslutning. Det er vigtigt at forstå, at Munchs liv var præget af store tab – hans mor og søster døde begge af tuberkulose, hvilket efterlod ham med en dybtliggende følelse af sorg og dødelighed. Disse oplevelser blev ikke blot biografiske detaljer, men fundamentet for hans kunstneriske vision, der driver ham til at udforske det indre landskab af frygt, sorg og længsel.

    Maleriets stil er et tydeligt eksempel på Munchs signatur ekspresjonistiske stil. Han afviste den objektive repræsentation, som var foretrukket i tidligere bevægelser, og fokuserede i stedet på at formidle subjektiv følelsesmæssig erfaring. Dette opnås gennem bevidst forvrængede figurer, roterende kompositioner og en ikke-naturalistisk farvepalet. De synlige penselstrøg, anvendt med en impasto teknik i visse områder, tilføjer fysiskhed og råhed til scenen, hvilket fremhæver den visceral natur af sorg. Linjerne er løse og brudte, hvilket bidrager til en følelse af uro og ustabilitet. Det er denne kombination af elementer, der gør maleriet så kraftfuldt og tankevækkende.

    Symbolik og følelsesmæssig resonans

    ”Nær dødsengen (feber)” er rig på symbolsk betydning. De forvrængede former kan fortolkes som en universel repræsentation af menneskelig lidelse og evnen til at forstå tab. Maskelignende ansigter antyder undertrykte følelser, måske et spejl af det samfundsmæssige pres omkring sorg. Flammentonerne i midten af den dominerende blå-, grøn- og sortfarvede palet symboliserer håb eller en skærende kontrast til den overvældende mørke. Det er som om Munch forsøger at fange det øjeblik, hvor døden nærmer sig, men også hvor der er et strejf af lys og håb. Billedets farvepalet er dybtgående, med en dominerende mørk tone, der kun bliver brudt af intense røde nuancer, hvilket forstærker følelsen af drama og intensitet.

    Teknik og udførelse

    Munchs teknik er karakteriseret ved et utroligt detaljeret penselarbejde. Han anvender en impasto-teknik, hvor malingen påføres i tykke lag, hvilket giver overfladen en følelse af tekstur og dybde. De løse linjer og den fragmenterede komposition bidrager til et udtryksfuldt og dynamisk billede. Det er tydeligt, at Munch arbejdede hurtigt og passioneret, og at han ønskede at fange de intense følelser, der var forbundet med døden og sorgen. Maleriet er ikke perfekt eller poleret; det er råt og ærligt, og det er netop dette, der gør det så virkningsfuldt.

    Historisk kontekst og Munchs liv

    ”Nær dødsengen (feber)” blev malet i en tid præget af personlige vanskeligheder for Munch og bredere samfundsmæssige kriser som følge af Første Verdenskrig. Maleriet overskrider derfor blot en simpel skildring af sorg; det afspejler en dybere kulturel bekymring omkring sygdom, tab og livets skrøbelighed, der var udbredt i Europa i begyndelsen af det 20. århundrede. Munchs egne oplevelser med familietab informerede hans kunstneriske vision dybt, hvilket gør dette værk både personligt og universelt resonansfuldt. Hans far, en streng religiøs mand, og hans egen kamp med psykisk sygdom bidrog til en følelse af angst, der prægede Munchs liv og manifesterede sig i hans kunst. Det er vigtigt at bemærke, at Munch ikke blot forsøgte at gengive virkeligheden, men at han søgte at udtrykke sine egne indre følelser og oplevelser – en kerneidé inden for ekspresjonismen.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    Edvard Munch

    Født i Adelsbruk, Sverige

    Et liv i skyggens tegn: Edvard Munchs verden

    Edvard Munch, født i 1863 midt i Norges barske landskaber, blev en kunstner hvis arbejde hurtigt kom til at symbolisere moderne tids angst og emotionelle uro. Hans liv var dybt præget af tab og en gennemtrængende melankoli, som blev kilden til hans udtryksfulde kunst. Fra en barndom overskygget af tidlig død – både moderen og søsteren døde af tuberkulose – udviklede Munch en hjemsøgende optagethed af dødelighed, sygdom og menneskets skrøbelige eksistens. Disse oplevelser var ikke blot biografiske detaljer; de blev kernen i hans kunstneriske vision, der drev en utrættelig udforskning af frygtens, sorgens og længslens indre landskab. Faderens strenge religiøse overbevisninger og Munchs egne mentale kampe bidrog yderligere til en følelse af fortvivlelse, som gennemsyrede hans verden og formede ikke blot hans personlige liv, men også det symbolske sprog i hans malerier. Han nøjedes ikke med at gengive scener; han eksternaliserede en indre tilstand, oversatte psykisk nød til visuel form.

    Fra tidlig træning til sjælmaling

    Munchs kunstneriske rejse begyndte med formel undervisning på Statens Kunstakademi i Kristiania (Oslo), men det var hans møde med det boheme miljø og Hans Jægers nihilistiske filosofi, der virkelig tændte hans kreative ild. Jæger opfordrede Munch til at forlade konventionelle akademiske stilarter og i stedet dykke ned i sin egen subjektive oplevelse – et koncept han kaldte “sjælmaling”. Dette afgørende skift markerede begyndelsen på Munchs karakteristiske stil, der er præget af rå følelser, forvrængede former og en afvisning af naturalistisk gengivelse. Hans rejser til Paris i 1890’erne udsatte ham for den spirende postimpressionisme, hvor han absorberede indflydelser fra kunstnere som Paul Gauguin, Vincent van Gogh og Henri de Toulouse-Lautrec. Den dristige brug af farver, ekspressive penselstrøg og psykologiske intensitet hos disse mestre resonerede dybt med Munchs egne kunstneriske tilbøjeligheder. Han imiterede ikke blot deres teknikker; han syntetiserede dem til noget unikt sit eget – et visuelt sprog der var i stand til at formidle de mest dybe og foruroligende menneskelige følelser. Hans tid i Berlin viste sig også afgørende, da han kom i kontakt med dramatikeren August Strindberg, hvis udforskning af psykologiske temaer yderligere stimulerede Munchs kunstneriske undersøgelser.

    Ikoniske visioner: Hovedværker og deres symbolske vægt

    Munchs oeuvre er befolket af billeder, der er blevet dybt indgraveret i den kollektive bevidsthed. Skriget, måske hans mest ikoniske værk, transcenderer sin status som maleri og bliver et universelt symbol på eksistentiel angst. Det hvirvlende, flammende landskab og figurens forvrængede ansigt legemliggør et ur-skrig mod universets ligegyldighed. Madonna, et kontroversielt og dybt personligt stykke, udforsker temaer som seksualitet, moderskab og dødelighed med urovækkende ærlighed. Gengående motiver som Det syge barn – inspireret af tabet af hans søster Sophie – tjener som gribende påmindelser om Munchs barndomstraume og den evigt tilstedeværende dødsskygge. Melankoli I & II, kraftfulde fremstillinger af dyb sorg og isolation, afslører en sårbarhed, der er både personlig og universelt relaterbar. Disse værker er ikke blot repræsentationer af den ydre virkelighed; de er vinduer ind i kunstnerens sjæl, der tilbyder beskueren et kompromisløst blik på menneskets psykes mørkeste kroge. Munch sigtede ikke efter at skabe smukke billeder; han søgte at formidle sandheden – selvom den var smertefuld og urovækkende.

    En varig arv: Historisk betydning og vedvarende indflydelse

    Edvard Munchs bidrag til moderne kunst er umåleligt. Han står som en central figur i udviklingen af ekspressionismen, der banede vejen for kunstnere, der prioriterede subjektiv følelse over objektiv gengivelse. Hans utrættelige udforskning af universelle menneskelige oplevelser – kærlighed, tab, angst og død – fortsætter med at resonere hos publikum i dag og cementerer hans plads som en af de mest indflydelsesrige og varige figurer i kunsthistorien. Hans arbejde har haft dybtgående virkninger på efterfølgende generationer af kunstnere og påvirket bevægelser som tysk ekspressionisme og videre. Han turde konfrontere menneskets tilstands mørkere aspekter, udfordre konventionelle forestillinger om skønhed og kunstnerisk repræsentation. Selv efter at have opnået berømmelse og anerkendelse – kulminerende i etableringen af Munch-museet i Oslo – forblev hans personlige liv turbulent, præget af perioder med mental ustabilitet og isolation. Alligevel fortsatte han med at skabe, og efterlod sig et oeuvre der fortsætter med at provokere, udfordre og inspirere. Munchs arv handler ikke kun om malerierne selv; det handler om modet til at konfrontere menneskets eksistens kompleksitet og at oversætte disse oplevelser til kunst, der taler til de dybeste dele af vores væsen.

    Museum

    Munch Museum

    Udstillet i Oslo, Norge

    Et Sjælens Fristed: En Dybdykning i Edvard Munchs Verden

    Oslo’s MUNCH Museum er ikke blot en bygning der huser malerier; det er en fordybende rejse ind i selve hjertet af menneskelige følelser, et rum hvor ekkoet af angst, kærlighed og eksistentiel spørgen genlyder gennem tiden. Som vogter af over halvdelen af Edvard Munchs kunstneriske produktion – inklusive ikoniske mesterværker som Skrig, *Madonna og Adam og Eva* – tilbyder museet en unik mulighed for at forbinde sig med sindet hos en visionær, der dybtgående formede ekspressionismens landskab. At vandre gennem dets sale er at konfrontere universelle temaer gengivet med en rå intensitet, der fortsat fanger publikum i dag. Den enorme bredde af samlingen – der spænder over 1200 malerier, 18.000 tryk, skulpturer og et omfattende arkiv af skrifter – giver mulighed for en dybdegående forståelse af Munchs kunstneriske udvikling og hans varige indflydelse på moderne kunst. Ud over disse berømte ikoner vil besøgende opdage mindre kendte værker som Vågen og Mordere i gyden, der hver især giver unik indsigt i kunstnerens udviklende stil og psykologiske landskab. Disse stykker afslører en dybde og kompleksitet, der ofte overskygges af berømmelsen af Skrig.

    En Moderne Skib for en Tidløs Arv

    Museets fysiske tilstedeværelse er lige så slående som kunsten det indeholder. Indviet i oktober 2021 står den nuværende bygning, designet af spanske arkitekt Juan Herreros, som et nutidigt arkitektonisk statement på Oslos havnefront. Dens slanke linjer og ekspansive glasoverflader skaber et dynamisk samspil mellem det indre rum og det omkringliggende bybillede, der inviterer naturligt lys til at belyse Munchs ofte mørke udforskninger af den menneskelige tilstand. MUNCH strækker sig over tretten etager og tilbyder en flydende rumoplevelse, der opfordrer besøgende til at bevæge sig problemfrit gennem kunstnerens verden. Bygningen er ikke blot en beholder for kunst; den deltager aktivt i dialogen og byder på betagende udsigt over Oslofjorden og inkorporerer bæredygtige materialer og energieffektive systemer – et vidnesbyrd om Norges engagement i miljømæssig ansvarlighed. Mens dens innovative design har vundet bred anerkendelse, bemærker nogle legendeagtigt dens overflod af sikkerhedsfunktioner og kalder kærligt museet "verdens største samling af gelændere". Uanset står bygningen som et dristigt og ambitiøst statement, der perfekt komplementerer den følelsesmæssige kraft i kunsten indeni.

    Fra Beskeden Begyndelse til Global Ikon

    Historien om MUNCH er en historie om dedikation og modstandskraft. Etableret i 1963 på Tøyen, Oslo, blev det født af et ønske om at mindes hvad der ville have været Edvard Munchs 100-årsdag. Finansieret af overskud fra kommunale biografer og beriget med donationer fra Munch selv og hans søster Inger, blev det originale museum hurtigt et pilgrimssted for kunstentusiaster. Institutionen stod over for et dramatisk kapitel i 2004, da to af dens mest værdsatte besiddelser – Skrig og *Madonna* – dristigt blev stjålet, en begivenhed der understregede den enorme kulturelle værdi, der tillægges disse værker. Heldigvis blev begge mesterværker genfundet i 2006, hvilket gav brændstof til ambitionen om et nyt, mere sikkert og ekspansivt museum. Flytningen til Bjørvika i 2021, officielt åbnet af Kong Harald V, markerede et vendepunkt, der konsoliderede MUNCHs position som en institution i verdensklasse og en must-visit destination for alle, der søger at forstå ekspressionismens kraft og Edvard Munchs varige arv.

    En Fejring af Munchs Kunstneriske Vision

    Museets arkitektoniske design afspejler kunstnerens optagethed af temaer som isolation og sårbarhed. Konstrueret i Bjørvika, Oslo, legemliggør det et engagement i bæredygtighed ved hjælp af genbrugte aluminiumspaneler, der maksimerer naturligt lys samtidig med at miljøpåvirkningen minimeres. Bygningens tårnhøje højde – over 60 meter – skaber en dramatisk kontrast til Oslofjords skyline og spejler Munchs udforskning af monumental skala og psykologisk dybde. Dens innovative struktur inkorporerer "gelændere" – et legendeagtigt nik til Munchs fascination med sikkerhed og beskyttelse – der demonstrerer et eftertænksomt engagement i både kunstnerisk symbolik og praktiske overvejelser. Bygningen tjener som en kraftfuld påmindelse om, at kunst kan inspirere innovation og udfordre konventionelle forestillinger om rum og form.

    Her kan du læse mere

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for Ved dødsengen (feber)

    artsdot.com/da/art/download/edvard-munch-ved-dodsengen-feber-6WHKED-da/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    Munch, Edvard. Ved dødsengen (feber). 1915, Munch Museum. https://artsdot.com/da/art/edvard-munch-ved-dodsengen-feber-6WHKED-da/
    APA
    Munch, Edvard (1915). Ved dødsengen (feber) [Painting]. Munch Museum. https://artsdot.com/da/art/edvard-munch-ved-dodsengen-feber-6WHKED-da/
    Chicago
    Edvard Munch. Ved dødsengen (feber). 1915. Munch Museum. https://artsdot.com/da/art/edvard-munch-ved-dodsengen-feber-6WHKED-da/
    Harvard
    Munch, Edvard (1915) Ved dødsengen (feber). Munch Museum. Available at: https://artsdot.com/da/art/edvard-munch-ved-dodsengen-feber-6WHKED-da/

    Kig nærmere efter

    Ved dødsengen (feber) — Edvard Munch

    Kig nærmere

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Hvor mange ansigter kan du finde? ____ (vores katalog tæller 3 — er du enig?)
    4. Vores katalog klassificerer dette værk under: death, grief, illness. Er du enig? Hvad ville du tilføje eller fjerne?
    5. Se tilbage på Skrik (1893) tidligere i denne guide. Nævn to ting, som det har til fælles med dette værk, og én ting, der er forskellig.

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.

    Kunstquiz

    Ved dødsengen (feber) — Edvard Munch

    Hvor godt kender du dette kunstværk?

    Afkryds ét svar for hvert af de 5 spørgsmål nedenfor. Hvert spørgsmål har præcis ét korrekt svar.

    1. 1. Hvilken følelse forsøger Edvard Munch primært at formidle i maleriet "Near the bed of death (fever)"?

      • A Lykkebringende ro og fred.
      • B Overvældende sorg, frygt og lidelse.
      • C Neutralitet og objektiv beskrivelse af døden.
    2. 2. Hvilken kunstretning er maleriet "Near the bed of death (fever)" et eksempel på?

      • A Renesans.
      • B Impressionisme.
      • C Expressionisme.
    3. 3. Hvilken teknik bruger Munch tydeligt i maleriet for at fremhæve den intense følelse?

      • A Præcis og detaljeret perspektiv.
      • B Tynde, lette penselstrøg.
      • C Synlige, kraftige penselstrøg (impasto).
    4. 4. Hvilken farve dominerer baggrunden i maleriet og bidrager til den generelle stemning?

      • A Guld og sølv.
      • B Blå, grøn og sort.
      • C Rød og hvid.
    5. 5. Hvad kan de maskelignende ansigter i maleriet symbolisere?

      • A Ærlighed og åbenhed.
      • B Suppression af følelser og sociale forventninger.
      • C Fysisk styrke og mod.

    Min score: ____ ud af 5

    Svarside — til læreren

    Dette starter en ny trykt side, så den kan blot udelades fra kopierne.

    1A · 2C · 3C · 4B · 5B